Vær så god at skåle

Der er optræk til et bierparty i Brørup.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Vær så god at skåle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BRØRUP: Der bliver noget at hanke op i, når Brørup Hallernes Støtteforening inviterer til et brag af et bierparty lørdag den 20. marts. Vi taler om ølkrus store nok til en liter skummende fadøl, som hurtigt vil kunne få ben at gå på, for støtteforeningen kan allerede nu melde alt udsolgt. 650 billetter til partyet er der blevet solgt, og det glæder støtteforeningen formand, Henning Lund.

– Men det betyder så også, at det er et kæmpe arbejde, der nu går i gang. Kontrakten med bandet, der skal sørge for den vaskeægte tyrolermusik, Top Seven, har vi allerede skrevet. Top Seven har lovet, at de første to timer vil der blive spillet musik på tysk, siger Henning Lund.

Han forsikrer samtidig, at støtteforeningen har sikret sig gode forsyninger af fadøl. Sammen med de velvoksne øl bliver der også noget velvoksent på tallerknerne. Menuen står nemlig på wienerschnitzler så store, at de fylder hele tallerknen.

– Ved bierpartyet sørger vi for, at al serveringspersonalet er klædt i originale dragter fra alpelandene. Samtidig er der præmier til de bedst udklædte blandt publikum. Og hvem ved, måske vi også kunne finde på at lave en jodlekonkurrence, siger Henning Lund.

Vær så god at skåle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce