Umbrella-sagen: Politiet gør klar til afhøringer og sigtelser

Sidste år besøgte politikommissær Morten Alslev skolerne i Vejen Kommune for at advare eleverne om, at deling af nøgenbilleder og krænkende materiale kan være strafbart. Det vil han fortælle om igen, når han som planlagt i uge 40 kommer på besøg på alle skoler i kommunen. Foto: Søren Dippel

Umbrella-sagen: Politiet gør klar til afhøringer og sigtelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire af de 148 nye sager i Umbrella-sagen om deling af sexvideoer på internettet kan være fra Vejen.

Vejen Kommune: Flere end 1000 personer i Umbrella-sagen blev i januar sidste år sigtet for at dele krænkende videooptagelser af en 15-årig pige, som havde seksuelt samkvem med en jævnaldrende. Siden har politiet advaret om, at den slags er strafbart. Alligevel er der personer, som stadig deler optagelserne på internettet.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller vicepolitiinspektør, Carsten Arentoft Andersen, at af de 148 nye sager på landsplan er 15 sager hjemmehørende i politikredsen.

- Vi har modtaget sagerne og sendt dem alle til viderebehandling i vores tre afdelinger i Haderslev, Esbjerg og Sønderborg. Her er det vigtigt at understrege, at ingen endnu er blevet sigtet, for først skal vi have kontaktet de pågældende personer. Vi er begyndt at sende tilsigelser ud, og så vil der blive fulgt op med sigtelser og afhøringer, siger Carsten Arentoft Andersen og fortæller, at fire af sagerne skal behandles af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdecenter Nordøst i Haderslev.

Sidste år var der blandt de sigtede i Umbrella-sagen, to personer som var fra Vejen Kommune. Denne gang kan der måske være yderligere fire personer, for Syd- og Sønderjyllands Områdestation Nordøst i Haderslev dækker også Vejen Kommune.

- Og så kan der endda komme flere sager endnu, men det håber jeg sandelig ikke. Jeg er ked af, at vi nu har 148 nye sager. Med den eksponering, som Umbrella-sagen fik sidste gang, synes jeg, at det burde være nået ud til de unge mennesker, at det ikke er noget, man skal dele, siger Carsten Arentoft Andersen.

På Facebook
De 148 nye sager vil blive rejst på baggrund af indberetninger fra Facebook til de amerikanske myndigheder, som har sendt dem videre til Europol.15 af sagerne er hjemmehørende i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Fire af dem skal behandles i Områdestation Nordøst i Haderslev, som også dækker Vejen Kommune.

Distribution af børneporno dømmes efter straffelovens § 235. Her straffes den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil to år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil seks år.

Politiet kommer

Sidste efterår besøgte Syd- og Sønderjyllands Politi skolerne i Vejen Kommune for at advare unge om konsekvenserne ved deling af nøgenbilleder og krænkende materiale.

- Nøgenbillederne spredes stadig, og vi får stadig flere af den slags anmeldelser både på landsplan og i politikredsen, siger politikommissær Morten Alslev.

Det er især nøgenbilleder af unge piger, der bliver delt blandt de unge, og det sker på flere forskellige måder både fra mobiltelefon til mobiltelefon og på de sociale medier. Nogle steder sker det gennem falske profiler, som forsøger at lokke nøgenbilleder fra og af unge drenge og piger.

Sidste år lykkedes det for eksempel på Rødding Skole at få en af eleverne til at slette den slags billeder, som var blevet lagt ud på sociale medier.

Det er baggrunden for, at Morten Alslev har besøgt skolerne i Vejen Kommune for at advare eleverne om, at deling af nøgenbilleder og krænkende materiale kan være strafbart. Det vil han fortælle om igen, når han som planlagt i uge 40 kommer på besøg på alle skoler i kommunen.

Umbrella-sagen: Politiet gør klar til afhøringer og sigtelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce