Tricktyven er stadig på fri fod

Lad vær med at placere tasken i indkøbsvognen, lyder et af politiets gode råd til ældre kvinder, som er på indkøbstur i de lokale supermarkeder. Arkivfoto

Tricktyven er stadig på fri fod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag formiddag mistede en 74-årig kvinde sin pung under en indkøbstur i Dagli'Brugsen. Det er det femte tricktyveri på kort tid.

Vejen Kommune: Så er den gal igen - en tricktyv har atter haft held til at få fingre i en ældre kvindes pung under en indkøbstur i et supermarked.

Denne gang skete det søndag formiddag i Dagli'Brugsen i Bække, hvor en 74-årig kvinde havde lagt sin læderpung i indkøbsvognen. Men pludselig var pungen forsvundet. Den forsvandt på et tidspunkt mellem klokken 11.15 og 11.45. Foruden et kontant beløb indeholdt den et hævekort og flere andre personlige papirer.

Som det har været tilfældet ved de seneste tilsvarende tricktyverier, har politiet gennemset optagelserne fra brugsens videoovervågningsanlæg for om muligt at skaffe et signalement at tricktyven.

- Vi har en mistanke om, at der kan være tale om den samme gerningsmand, som på det seneste har begået andre tilsvarende tricktyverier i lokale supermarkeder, siger politikommissær Morten Alslev.

Det er i så fald det femte af slagsen. De seneste to blev begået i henholdsvis Brørup og i Jels.

Gode råd
Vicepolitiinspektør Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands Politis forebyggelsessektion har følgende råd til ældre på indkøb i supermarkederne:Undgå at bruge kontanter.

Brug et hævekort, og helst et kontaktløs hævekort.

Lad vær med at placere tasken i indkøbsvognen.

Tager problemet op

JydskeVestkysten har kontaktet Ældre Sagen i Vejen og i Brørup for at høre, om de gentagne tricktyverier fra ældre kvinders tasker har givet anledning til rådgivning af lokalafdelingernes kvindelige medlemmer.

- Hos os i Vejen er det endnu ikke noget, vi har snakket om, men jeg vil tage det op på vores kommende bestyrelsesmøde, siger Jytte Højsager Fallesen, der er medlem af bestyrelsen i Ældre Sagens lokalafdeling i Vejen.

- Man skal bruge sin sunde fornuft. Alligevel ved jeg, at der findes ældre kvindelige pensionister, der hver den første hæver måske 5000 kroner i kontanter og går rundt med pengene i pungen. Et af problemerne er, at der findes mange ældre mennesker, som bare ikke vil bruge et hævekort.

Heller ikke i Ældre Sagen i Brørup, har man haft problemet med nogle ældre kvinders letsindige omgang med tasker og punge, når de er på indkøb i supermarkederne.

- Men det er noget, jeg vil gå videre med på vores næste bestyrelsesmøde, siger næstformand i Ældre Sagen i Brørup, Jette Hjorth Ballisager.

Tricktyven er stadig på fri fod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce