Triatleterne og møllen gav den gas i Jels

Jels Triathlon 2019: Afsted gik det i våddragter og kulørte badehætter. Foto: André Thorup

Triatleterne og møllen gav den gas i Jels

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

170 deltog i Rødding Motion & Triathlon Klubs og Jels If's kvarte og halve ironman - Jels Triathlon. Imens fejrede Jels Mølle Dansk Mølledag.

Jels: At man er ved at komme godt op i omdrejninger i Jels, kan ingen efterhånden være i tvivl om. Alene denne weekend har der være fart over feltet - først med torvedag lørdag og søndag gik starten på Jels Triathlons halve og kvarte ironman. Ja, det var også muligt at gennemføre det som hold, hvor deltagerne på skift kunne deles om at gennemføre de forskellige discipliner.

- I år har vi cirka 170 deltagere, og det er lidt færre, end vi havde sidste år, siger Johannes Nikolajsen.

Det er de to foreninger, Rødding Motion & Triathlon Klub og Jels IF, som står bag arrangementet, der altid kan samle et talstærkt publikum.

Da starten lød, kastede deltagerne klædt i våddragter og kulørte badehætter sig i Jels Søs 17 grader varme vand. Med raske svømmetag skulle de svømme Jels Sø rundt i to omgange.

Det foregik med robåde og kajakker på sidelinjen, hvis en svømmer skulle komme i havsnød. Ja, selv et vikingeskib med vikinger ved årene var med til at stjæle billedet.

Triatleterne måtte slide hårdt i det. Efter første omgang søen rundt satte den hurtigste deltager foden på land efter imponerende knap et kvarters tid. Efter to omgange Jels sø rundt, kom triatleterne så for alvor i omdrejninger på cykler og til slut i løb.

I år har vi cirka 170 deltagere, og det er lidt færre, end vi havde sidste år. Johannes Nikolajsen, official.
Jels Triathlon 2019: Først skulle deltagerne svømme Jels Sø rundt i to omgange. Foto: André Thorup
Jels Triathlon 2019: Først skulle deltagerne svømme Jels Sø rundt i to omgange. Foto: André Thorup

Dansk Mølledag

Et andet sted i Jels, var der også kommet godt med omdrejninger på Jels Mølle. Søndag var nemlig Dansk Mølledag, og derfor holdt Jels Mølleforening åbent hus i møllen. Her kunne man møde repræsentanter fra møllens ny bestyrelse.

Der er sikkert mange tilflyttere i Jels, som kun har set møllen på afstand. At der står en forening bag møllens drift og vedligeholdelse med 230 husstande som medlemmer, er der måske ikke så mange, der ved.

Faktisk er der 10 møllelav, som har påtaget sig opgaven, og mindst en gang om ugen skal møllevingerne sættes i omdrejninger.

- Jels Mølle er fuldt funktionsdygtig, men noget af det, vi skal til at have gjort noget ved, er at udskifte træværket i omgangen, siger formand Kasper Sellebjerg.

Omgangen kunne man også kalde for mølles træbalkon. Det er heroppefra, møllen kan sættes i gang og bremses igen.

Kasper Sellebjerg skønner, at renoveringen vil kunne løbe op i en halv million kroner, så der skal snart søges økonomisk hjælp fra fonde.

Også et vikingeskib lod sig se sammen med triatleterne. Foto: André Thorup
Også et vikingeskib lod sig se sammen med triatleterne. Foto: André Thorup
Tre medlemmer af den ny bestyrelse i Jels Mølleforening. Fra venstre: Kim Lindhardt, Kasper Sellebjerg og Jan Mortensen. Foto: Søren Dippel
Tre medlemmer af den ny bestyrelse i Jels Mølleforening. Fra venstre: Kim Lindhardt, Kasper Sellebjerg og Jan Mortensen. Foto: Søren Dippel
Her bremser Tøger Stranddorf Jels Mølles møllevinger. Foto: Søren Dippel
Her bremser Tøger Stranddorf Jels Mølles møllevinger. Foto: Søren Dippel
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup

Triatleterne og møllen gav den gas i Jels

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce