To- og firbenede hyggede ved friluftsscenen

Omkring 300 deltog, da Anicura Sydvet Dyrehospitaler havde inviteret til arrangementet "Mig og min hund" i Jels. Foto: Caroline Robertsen

To- og firbenede hyggede ved friluftsscenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jels: Der var godt fyldt op ved friluftsscenen onsdag aften. Her havde Anicura Sydvet Dyrehospitaler i Rødding og Sommersted nemlig inviteret til arrangementet "Mig og min hund." Det var første gang, at dyrehospitalet havde kastet sig ud i et så stort arrangement, men ifølge Marie Nordby, der er mellemleder ved dyrehospitalet, bliver det bestemt ikke sidste gang.

- Vi gør det helt sikkert igen. Der var kæmpe stor opbakning, og vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger, fortæller Marie Nordby.

Udover et marked med forskellige stande, karrusel til børnene, så var aftenens helt store trækplaster foredrag med Irene Jarnved, der er en af landets skarpeste indenfor hundeadfærd og træning. Og aftenen bød på noget for hundeejere på alle niveauer.

- Der var både inputs til hr. og fru Danmark og til de mere nørdede hundeejere. Det var meget levende og virkelig sjovt, siger Marie Nordby.

I alt deltog omkring 300 i arrangementet i Jels.

To- og firbenede hyggede ved friluftsscenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce