Tanker på Hærvejen

Bjarne Larsen er 75 år og i topform. I denne uge cykler han på Hærvejen mellem Padborg og Viborg. Foto: Annett Bruhn

Tanker på Hærvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarne Larsen cykler denne uge på Hærvejen, hvor han fordyber sig i området og sine egne tanker.

På en bænk i Mikkelborg sidder Bjarne Larsen fra Slagelse og spiser et stykke stenalderbrød med makrel i tomat.

Han ville egentlig have cyklet til Nordkap, men hans kone var ikke meget for idéen, så i stedet for at cykle de 3000 kilometer til Nord-Norge, har Bjarne de sidste otte år taget på en uges cykeltur i Danmark.

I år har Bjarne cyklet fra Slagelse til Padborg for at følge Hærvejen til Viborg, og har onsdag middag taget en afstikker til Mikkelborg, hvor han holder frokostpause.

- Jeg vil se vores land. Det er et smukt land.

Bjarne er gift for anden gang og har en datter og syv børnenebørn, hvor af de fem er kommet ind i hans liv med sin kone gennem 19 år.

- Vi cykler også med børnenebørnene, men på ture som denne er der tid til fordybelse. Hele området omkring Hærvejen bliver støvsuget, og der er ikke en plet på kortet, der ikke bliver undersøgt.

Bjarne Larsen er særdeles godt tilfreds med Hærvejskortene.
Bjarne Larsen er særdeles godt tilfreds med Hærvejskortene.
Foto: ANNETT BRUHN JYSK_FYNSKE_ME

Positive signaler

Bjarne er 75 år og i topform. Han har været fodbolddommer i 32 år, og da knæene ikke længere kunne holde til at løbe, begyndte han at cykle, og det har han gjort lige siden.

- I 2013 deltog jeg i Tour det Paris, og jeg havde ikke ondt i knæene to tre måneder efter. Cykling er ren terapi både fysisk og psykisk. På turen cykler jeg 50 til 60 kilometer om dagen, og nogle dage er jeg oppe på 100. Når jeg cykler går tankerne tilbage og fremad.

Bjarne har udover at fungere som fodbolddommer, været chef i Skat og inden for Toldvæsnet i 30 år, så han ved et og andet om ledelse og mennesker.

- Hvis du ikke er åben og sender positive signaler ud, så får du dårlige ting tilbage. Det har jeg lært mig selv. Jo mere du er for andre mennesker, jo mere for du igen. Som leder skal du have dine ansatte til at spadsere for dig. Hvis du behandler dem godt, får du godt tilbage.

Det er ikke raketvidenskab. Man får, hvad man selv sender ud.

Bjarne overnatter på herberg, hvor man for 100 kroner får en seng, uden at man behøver at melde sin ankomst.

- Når man er pensionist kan man tillade sig at gøre, hvad man vil. Vi lever i et fantastisk land med alle muligheder. Det er bare om at gribe dem.

Bjarne Larsen cykler på en ti år gammel kulfibercykel.
Bjarne Larsen cykler på en ti år gammel kulfibercykel.
Foto: ANNETT BRUHN JYSK_FYNSKE_ME

Bjarne cykler på en kulfibercykel, der ligesom hans racercykel, bliver skilt ad, smurt, samlet og kommer i vinterhi fra første oktober til første april. Kulfibercyklen er ti år gammel og har 30 gear, og ifølge Bjarne selv ville han kunne klatre op af en bjergvæg på den.

Dem er der ikke så mange af på Hærvejen, men Bjarne kan også godt lide bakker.

- Jeg vil helst have bakker. Det er behageligt at køre lige ud, men det er ikke det, der skaber os som mennesker. Det er problemerne og den måde, vi løser dem på og bakkerne, der gør os til hele mennesker.

Bjarne har brugt hele sit arbejdsliv på at ledelse af mennesker, og på at få noget til at fungere.

- Jeg synes, jeg har brugt mit liv, og jeg har brugt det godt. Jeg har haft en fantastisk liv. Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke synes var spændende, det tror jeg er vigtigt. Livet er for kort til ikke at arbejde med spændende ting.

- Jeg har mødt en masse dejlige mennesker og haft et væld af forskellige arbejdsopgaver og en masse udfordringer.

At Bjarne er absolut ikke typen, der spilder sit liv, er ganske tydeligt. Og han er ikke blevet forskånet for udfordringer i sit privatliv. For 30 år siden begik hans søn fra det første ægteskab selvmord, og det tvang Bjarne til at tage en beslutning.

- Jeg må leve mit liv forlæns. Vi kan blive klogere af det, der sker, men vi kan ikke leve livet baglæns.

Bjarnes kone dvælede ved sorgen. Bjarne valgte at se fremad.

- Det kostede en skilsmisse efter 32 års ægteskab. Det er det værste, der er sket i mit liv. Selvmordet. Og skilsmissen. Men den var nødvendig.

Bjarne pakker sine cykeltasker og spiser en banan.

- Der er i virkeligheden ikke ret meget, vi kan vælge. Men vi kan vælge at være glade og vi kan vælge at være tilfredse. Det er tosseri, der vil noget at være utilfreds.

Tanker på Hærvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce