Superligaspiller køber hus og værksted i Lindknud


Superligaspiller køber hus og værksted i Lindknud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LINDKNUD: Egentlig er han udlært lagerekspedient, men i disse år boltrer han sig i Superligaen som professionel fodboldspiller.

Den 22-årige Christian Keller er nu også blevet husejer i Lindknud. Fodboldspilleren har købt Tove og Peter Tarps hus og værksted på Vinkelvej 1 - det sted i byen, som lokalt kendes som Peterspladsen.

Lidt bilsalg

</b>
- Hvad vil en Superligaspiller med et hus og et værksted i Lindknud?

</i>- Sådan helt præcist har jeg ikke gjort op med mig selv, hvad jeg vil bruge værkstedet til. Foreløbig er huset lejet ud, og fra værkstedet vil jeg i gang med lidt salg af brugtvogne, fortæller Christian Keller, som i sidste weekend var målscorer for sin klub Viborg. Det hjalp dog stort, for modstanderne fra OB løb af med sejren.

Født i Brørup

</b>
Christian Keller er født og opvokset i Brørup, hvor han også trådte sine første fodboldsko. Talentet var dog uomtvisteligt, og han kom på et tidspunkt til Vejen, inden han skiftede til Vejle, hvor han også debuterede i SAS-ligaen.

For et års tid siden skrev han under på en ny kontrakt i Viborg - og fortsætter dermed karrieren i Superligaen.

Det med biler og mekanik er i øvrigt ikke ukendt i familien. Christians far, Peter, er uddannet mekaniker - men driver i dag HC Autolak i Brørup, og bedstefaderen var medindehaver af bilforhandlerfirmaet Keller & Christensen.

Peter Tarp, 64, har i en lang årrække drevet bilværkstedet i Lindknud, og familien bliver foreløbig boende på Vinkelvej.

Superligaspiller køber hus og værksted i Lindknud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce