Sundhedshus på tegnebrættet

Holmeå Kunstforening i Hovborg går og tænker sunde tanker. Foto: Steen Rasmussen

Sundhedshus på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holmeå Kunstforening i Hovborg fik opbakning til ide på julemøde.

HOVBORG: Holmeå Kunstforening i Hovborg mener, der er basis for et "sundhedshus" i byen. Det skal tilbyde kurser og også ophold af flere dages varighed for forskellige grupper. Det kan være stressramte, handicappede, skleroseramte, personer med brug for rehabilitering, folk der ønsker livsstilsændring, for blot at nævne nogle.

Foreningen havde inviteret til decemberhygge i Aktivitetshuset, men der var altså også mere hårdkogte emner på programmet. Projektmagerne mener, at et "sundhedshus" kan skabe nye arbejdspladser, give mere arbejde til eksisterende erhvervsdrivende, skabe udvikling, give masser af liv i byen og gavne både lokale og de mange turister.

Tanken er at der tilbydes forskelligt, f.eks. mindfulness, yoga, undervisning i kost og motion, musik og kunst f.eks. mindfulmaling. Der kan tilbydes et forløb over en længere periode med f.eks. undervisning en gang om ugen, men også tilbud om ophold, hvor man evt. kan booke værelser på kroen i vinterperioden.

Godt 30 borgere mødte op. Til at skyde aftenen i gang havde kunstforeningen indbudt formand for Dorothea Teatret i Kolding, Jacob Silberling Knudsen, til at fortælle om, hvordan de arbejder i bestyrelsen for at udvikle teatret.

Herefter tog deltagerne fat på debatten i små grupper. Bestyrelsen havde ønsket at få en tilkendegivelse af, om borgerne mener, det er en god ide at arbejde videre med og evt. bud på hvordan, det kan gribes an. Deltagerne var meget positive for ideen, og der kom mange forslag til hvordan, der kan arbejdes videre med ideen.

Kunstforeningen vil nu bearbejde de mange forslag og tage et møde med lokalrådet om, hvordan man kommer videre. Det er planen, at holde et borgermøde i marts, hvor man så håber at være kommet lidt videre.

Sundhedshus på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce