Spejderne var her, der og allevegne i Brørup

230 spejdere var lørdag samlet i Brørup til distriktsmesterskab i KFUM-Spejdernes Kongeå Distrikt. Foto: Dorthe Andresen

Spejderne var her, der og allevegne i Brørup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

230 spejdere fra KFUM-Spejdernes Kongeå Distrikt deltog ved distriktsmesterskabet, der blev afviklet rundt omkring i Brørup by.

Brørup: Selvom solen var fremme lørdag, så sørgede en næsten iskold vind for, at varme var noget, man måtte tænke sig til.

Men vejr og vind betyder som bekendt ikke noget, når man er spejder - og derfor var humøret også endog rigtig højt, da 230 spejdere lørdag havde sat hinanden stævne til det årlige distriktsmesterskab for de spejdergrupper, der hører under KFUM-Spejdernes Kongeå Distrikt. 11 forskellige spejdergrupper herfra havde lørdag sat kursen mod Brørup, for det var nemlig byens KFUM-Spejdere, der i år var vært ved mesterskabet.

- Det holdes en gang om året, og så går det på skift mellem grupperne, fortalte Lars Kjeld Jensen, der er leder hos KFUM-Spejderne i Brørup.

Der var lidt fælles opvarmning til den nemme - og sjove - sang om
Der var lidt fælles opvarmning til den nemme - og sjove - sang om "Fader Abraham." Foto: Dorthe Andresen

Forskellige opgaver

Området foran Foreningshuset i Brørup udgjorde mesterskabets start- og målområde. Og ved formiddagens samling, hvor holdene blev sendt ud til de forskellige poster, der var placeret rundt omkring i byen, stod flere af spejderne med hjemmelavede kæpheste, og det var der en rigtig god grund til.

- De har alle haft en hjemmeopgave - de skulle have en kæphest med til hver patrulje, fortalte Lars Kjeld Jensen og tilføjede, at de fine kæpheste skulle bruges, når spejderne nåede til opgaven, hvor der stod ringridning på programmet.

For de opgaver, som alle patruljer skulle løse i løbet af dagen, var meget forskellige. Ved flere af opgaverne skulle spejderne naturligvis bruge nogle af de praktiske færdigheder, som de har lært i deres spejdergrupper.

Dagen bød derfor både på fysiske opgaver, sjove opgaver, praktiske opgaver som at få tændt et bål og opgaver, hvor det var hjernecellerne, der skulle motioneres.

Så der er ingen tvivl om, at det var en dag, hvor der blev brug for alt det, man skal kunne som spejder - og specielt det at være beredt på hvad som helst til hver en tid.

Spejderne, der deltog i mesterskabet var i alderen seks til 17 år. Foto: Dorthe Andresen
Spejderne, der deltog i mesterskabet var i alderen seks til 17 år. Foto: Dorthe Andresen
I løbet af dagen blev spejderne udsat for flere forskellige opgaver, som skulle løses. Her gælder det om at få modstanderen til at falde af pinden. Foto: Dorthe Andresen
I løbet af dagen blev spejderne udsat for flere forskellige opgaver, som skulle løses. Her gælder det om at få modstanderen til at falde af pinden. Foto: Dorthe Andresen
Det er ikke helt nemt at holde balancen og samtidig forsøge at få sin modstander til at falde ned. Foto: Dorthe Andresen
Det er ikke helt nemt at holde balancen og samtidig forsøge at få sin modstander til at falde ned. Foto: Dorthe Andresen
Det var ikke kun fysiske opgaver, spejderne blev udsat for. Ved nogle af opgaverne skulle der også laves lidt hjernegymnastik. Foto: Dorthe Andresen
Det var ikke kun fysiske opgaver, spejderne blev udsat for. Ved nogle af opgaverne skulle der også laves lidt hjernegymnastik. Foto: Dorthe Andresen
Hvordan dufter hvilke krydderurter. Det var opgaven ved denne post. Foto: Dorthe Andresen
Hvordan dufter hvilke krydderurter. Det var opgaven ved denne post. Foto: Dorthe Andresen
Det er ikke sådan lige til at finde ud af, hvad navnet på en krydderurt hedder, selvom man godt kender duften. Foto: Dorthe Andresen
Det er ikke sådan lige til at finde ud af, hvad navnet på en krydderurt hedder, selvom man godt kender duften. Foto: Dorthe Andresen
Tre hold står klar til at dyste om, hvem der hurtigst kan få tændt et bål. Foto: Dorthe Andresen
Tre hold står klar til at dyste om, hvem der hurtigst kan få tændt et bål. Foto: Dorthe Andresen
Der blev diskuteret lystigt i grupperne om, hvordan man nu fik gang i et bål. Foto: Dorthe Andresen
Der blev diskuteret lystigt i grupperne om, hvordan man nu fik gang i et bål. Foto: Dorthe Andresen

        Bålet skulle bruges til at holde flere store drager på afstand. Så det var bare med at komme i gang. Foto: Dorthe Andresen
Bålet skulle bruges til at holde flere store drager på afstand. Så det var bare med at komme i gang. Foto: Dorthe Andresen

        I alt deltog 230 spejdere ved mesterskabet lørdag. Foto: Dorthe Andresen
I alt deltog 230 spejdere ved mesterskabet lørdag. Foto: Dorthe Andresen

Spejderne var her, der og allevegne i Brørup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce