Så' der sat kartofler over til fest

Indehaver af BJ Agro Benny Jensen, formand for Hovborg Lokalråd Nikolaj Pedersen og kartoffelavler Martin Ravn på dagen, hvor der blev sat 3.000 læggekartofler på Trekanten. Foto: Jeppe Hove Jensen

Så' der sat kartofler over til fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Benny Jensen, Hovborg, har sponseret 3.000 læggekartofler, som nu skal vokse sig store til festivalen i august.

HOVBORG: Der findes ikke noget bedre end en god middag med masser af kartofler!

Det hersker der overhovedet ikke tvivl om, hvis du spørger kartoffelekspert Benny Jensen, BJ Agro ved Hovborg, så han synes, det er helt fantastisk - og helt naturligt - at Hovborg Lokalråd i samarbejde med Vejen Kommune midt i august holder kartoffelfestival.

Gæsterne skal selvfølgelig have et stort udvalg af retter med en rig variation af kartofler at spise. Benny Jensen sørger for den vigtigste råvare. Han og et hold frivillige har sat 3.000 kartofler på en åben plads stort set lige midt i byen. Nu skal knoldene bare have godt med regn og måske lidt strøelse, så de kan formere sig i et passende omfang. Meningen er, at alle skal være mætte og blive overbevist om kartoflens formåen.

Benny Jensen - eller rettere hans tiptiptipoldefar - er faktisk skyld i, at kartoflen kom til landet for godt 250 år siden. Kongen mente, det var en god idé at opdyrke den jyske hede og lokkede en masse tyskere herop med løfter om gratis jord. Mange af dem havde læggekartofler med i bagagen, og langsomt kom der en produktion i gang.

Undervejs er der fremavlet bedre og bedre kartofler. Gennem mange år har BJ Agro med hundredvis af forsøg forsket i de talrige sorter, som eksisterer, for at optimere væksten. Det kan gæsterne høre alt om på kartoffelfestivalen, der løber over tre dage fra torsdag den 15. august til lørdag den 17. august.

Torsdag er der konference for fødevarevirksomheder og branchefolk med en række foredrag, primært om kartoflen.

Fredag kommer skoleklasser på besøg på BJ Agros forsøgsmarker. Mange skoleelever har fået læggekartofler med hjem, så de kan dyrke deres egne kartofler.

- Vi er meget opsatte på at skabe interesse for kartoflen hos børnene, og så følger forældrene nok med. Det er jo ingen hemmelighed, at interessen for kartoflen ikke er helt så stor som tidligere, men det vil vi gerne rette op på. Kartoflen kan jo bruges på mange andre måder end at skrælle den, hvis det er det, man ikke har tid til, siger Benny Jensen.

Fredag aften serveres grillpølser og kartoffelretter på brugsens p-plads, hvor der også er underholdning.

Lørdag kulminerer festivalen. Her skal årets største kartoffel kåres, blandt de mange skolebørn, der har dyrket derhjemme. Fødevareproducenter stiller op med smagsprøver, der bliver leg og konkurrencer og på Hovborg Kro dyster professionelle kokke i at tilberede den bedste og mest delikate ret med kartofler. Til sidst demonstreres høst af kartofler som i gamle dage i forhold til de nyeste maskiner, på marken midt i byen.

Vi er meget opsatte på at skabe interesse for kartoflen hos børnene, og så følger forældrene nok med.
Benny Jensen
Kartoffelekspert Benny Jensen, BJ Agro, har sponseret læggekartofler til en kæmpe køkkenhave midt i Hovborg. Knoldene skal gro sig fede, så gæsterne på kartoffelfestivalen midt i august kan blive mætte. Foto: Steen Rasmussen

Kom og smag

Torsdag er der konference for virksomheder og branchefolk med en række foredrag om kartoflen. Virksomheder, som sælger og producerer maskiner til avlen, udstiller deres produkter.

Fredag kommer skoleklasser på besøg på BJ Agros forsøgsmarker. Mange skoleelever har fået læggekartofler med hjem, så de kan dyrke deres egne kartofler.

- Vi er meget opsatte på at skabe interesse for kartoflen hos børnene, og så følger forældrene nok med. Det er jo ingen hemmelighed, at interessen for kartoflen ikke er helt så stor som tidligere, men det vil vi gerne rette op på. Kartoflen kan jo bruges på mange andre måder end at skrælle den, hvis det er det, man ikke har tid til, siger Benny Jensen.

Fredag aften serveres kartoffelretter på brugsens p-plads, hvor der også er underholdning.

Lørdag kulminerer festivalen. Her skal årets største kartoffel kåres. Mange fødevareproducenter stiller op med smagsprøver, og på Hovborg Kro dyster et stort antal kokke i at tilberede den bedste og mest delikate ret med kartofler fra marken midt i byen.

Kartoffelmarken midt i Hovborg. Foto: Jeppe Hove Jensen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce