SDU lærer højskoleelever om iværksætteri

I Sydafrika mødes højskoleeleverne med mange selvstændige og blev inspireret af deres historier. Privatfoto

SDU lærer højskoleelever om iværksætteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis man forestiller sig en karriere i design og innovation, er det nyttigt at vide noget om at klare sig som selvstændig. Det gør elever fra Rødding Højskole nu.

Rødding: 20 unge på Rødding Højskole har gennem et iværksætterforløb, ledet af Lone Toftild fra SDU Kolding, lært om forretnings- og produktudvikling. De nye kompetencer har højskoleeleverne allerede draget nytte af under et studieophold i Sydafrika, ligesom det har givet dem blod på tanden til selv at springe ud som iværksættere, fortæller SDU i en pressemeddelelse.

De 20 unge går på Rødding Højskole på linjen for design og innovation. På studieturen til Sydafrika besøgte de bl.a. lokale virksomheder, og ifølge underviser Kasper Østergaard var eleverne bedre klædt på til at stille relevante spørgsmål til virksomhederne.

- Jeg synes, det har været meget tydeligt, da vi var i Sydafrika, at eleverne er mere klædt på til at tænke i iværksætteri og tænke som en iværksætter. Og deres spørgsmål til de virksomheder, vi besøgte, var meget orienterede omkring arbejdsforhold og løn og om hvordan, de startede som iværksættere, og hvordan de har fundet finansiering, konstaterer han i pressemeddelelsen.

Lone Toftild fra SDU Kolding har undervist højskoleeleverne i forretnings- og produktudvikling. Privatfoto
Lone Toftild fra SDU Kolding har undervist højskoleeleverne i forretnings- og produktudvikling. Privatfoto

Iværksætteri er rykket nærmere

Patrick Rasmussen, der er elev på højskolen, har samme oplevelse:

- Sydafrika var helt vildt fedt. Jeg blev især inspireret til iværksætterdelen ved at besøge de forskellige designvirksomheder, der var startet fra bunden, og se hvad det ligesom videre havde udviklet sig til.

Patrick Rasmussen går på Rødding Højskole for at øge sine chancer, når han skal søge ind på Designskolen i Kolding. Og tanken om at blive iværksætter, når han er færdiguddannet, er rykket nærmere efter SDUs iværksætterforløb.

- Det er blevet meget mere håndgribeligt på en eller anden måde. Jeg troede, det skulle være helt vildt stort, og at man skulle have et helt vildt stort økonomisk overskud. Og selvfølgelig skal man investere helt vildt meget tid i det, men de oplægsholdere, vi har mødt, har også syntes, det var helt vildt fedt at bruge alle de timer. Så det har helt sikkert inspireret mig til, at det også kunne være en vej, lyder det fra Patrick Rasmussen. /exp

SDU lærer højskoleelever om iværksætteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce