Politisk styregruppe udvides i sagen om Skovgårdsvej

Striden om Skovgårdsvej trækker ud, og nu skal den politiske styregruppe udvides. Arkivbillede fra vejens lukning.

Politisk styregruppe udvides i sagen om Skovgårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Boye fra Liberal Alliance bakker op om beslutningen men opfordrede i byrådssalen til hurtig nedrustning i sagen.

VEJEN: Den politiske styregruppe, der arbejder med striden om Skovgårdsvej, skal nu udvides. Et enigt byråd stemte tirsdag for, at gruppen udvides med to medlemmer - et medlem af Udvalget for Teknik og Miljø samt et medlem af Økonomiudvalget.

De to nye medlemmer bliver Frank Schmidt-Hansen (K) og Niels Therkildsen (S). I forvejen sidder følgende personer i styregruppen: Borgmester Egon Fræhr (V), udvalgsformand Vagn Sørensen (V), kommunaldirektør Ole Slot og direktør Sonja Miltersen.

Martin Boye fra Liberal Alliance benyttede i byrådssalen lejligheden til at opfordre udvalget til at tage en snak med lodsejer Martin Lund Madsen, så sagen om Skovgårdsvej kan blive løst hurtigst muligt.

Han sagde:

- Jeg har ikke noget imod, at styregruppen udvides, men man kan spørge sig selv, hvorfor den skal udvides. Måske er det på tide med en nedrustning. Jeg vil gerne opfordre til, at man tager en snak med lodsejeren - ikke mindst den seneste udvikling i sagen taget i betragtning.

Styregruppen blev dannet i 2015, og siden da har sagen om Skovgårdsvej taget flere, nye drejninger.

I Landsretten fik Banedanmark medhold, men Højesteret sagde, at den ekspropriation, der er fundet sted, var ulovlig.

Byrådet har siden sat gang i en proces, der skal gøre Skovgårdsvej lovlig. Denne proces er netop blevet stoppet af Vejdirektoratet, som har givet den klage, lodsejeren er kommet med, opsættende virkning, indtil klagen er afgjort.

Politisk styregruppe udvides i sagen om Skovgårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce