Partier bakker op om ældrebesparelser

Som formand for Udvalget for social og ældre skal Bodil Staal (S) i den kommende tid sammen med det øvrige udvalg finde ud af, hvordan besparelserne på ældreområdet skal udmøntes. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard

Partier bakker op om ældrebesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældreområdet er udgiftstungt, og derfor er det nødvendigt at skære mest der. Sådan lyder det fra S og DF, som desuden vil sætte øget fokus på forebyggelse.

Vejen Kommune: Ældreområdet er én af de helt tunge poster i kommunens budget, og budgettet stiger de kommende år.

Derfor er det naturligt, at en stor del af kommunens besparelser skal findes der. Sådan lyder det fra flere partier, deriblandt DF.

- Det er ingen ønskedrøm at spare, men man kan ikke fritage så stort et budgetområde. Når der bliver så mange flere, der skal dele den samme kage, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan den skal skæres. Det kommer vi ikke udenom, siger Anni Grimm (DF).

- På ældreområdet tror jeg, at vi kan finde de midler, der skal til, med effektive arbejdsgange og anderledes tænkning. Vi har arbejdet målrettet på at bevare en aktiv og selvstændig hjemmefunktion. Det har fungeret. De ældre har fået et langt bedre og mere aktivt liv, fortsætter hun.

Anni Grimm er dog ikke overbevist om, at man kan undgå servicebesparelser.

- Men det er vi ingen, der ved. Besparelserne finder primært sted i overslagsårene. Meget kan nå at ændre sig inden da. Jeg er optimist, så lad os se, om der ikke viser sig nogle muligheder, vi ikke kender til i dag, siger hun.

Besparelserne finder primært sted i overslagsårene. Meget kan nå at ændre sig inden da. Jeg er optimist, så lad os se, om der ikke viser sig nogle muligheder, vi ikke kender til i dag.
Anni Grimm (DF)

Mere forebyggelse

Socialdemokratiet bakker også op om ældrebesparelserne.

- Kunne vi gøre det anderledes, ville vi gøre det. Men vi står over for en kæmpestor opgave, og den er umulig at løse, hvis vi ikke kigger på de udgiftstunge områder. Men vi vil prøve at gøre det, så borgerne mærker det mindst muligt, siger Bodil Staal (S), formand for Social- og ældreudvalget.

Også hun nævner forebyggelse som et greb, der på sigt kan mindske kommunens udgifter til de ældre.

- Vi har gjort meget ud af forebyggelse i Vejen Kommune, så vi understøtter de ældre i at være raske og rørige så længe som muligt. Det har givet resultater. Vi skal stadig forebygge og lave nye tiltag, der understøtter borgerne.

Udvalget for social og ældre skal senere pege på, hvor de mener, besparelserne konkret skal findes.

Partier bakker op om ældrebesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce