Øster Lindet i gang med opførelse af nyt vandværk

Øster Lindet Vandværk med formanden Gunnar Kloppenborg-Skrumsager sætter gang i opførelsen af et nyt vandværk. Foto: Øster Lindet Vandværk

Øster Lindet i gang med opførelse af nyt vandværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring fem millioner kroner skal Øster Lindet Vandværk investere i et nyt og moderne værk. De to millioner kommer fra værkets kassebeholdning.

Øster Lindet: Vandværket i Øster Lindet nærmer sig de 50 år - og trænger gevaldigt til at blive erstattet med et nyt og mere moderne vandværk.

Vejen Byråd har godkendt at godkende en kommunegaranti på tre millioner kroner. Vandværket vil blive opkrævet en procent i stiftelsesprovision samt 0,55 procent i løbende provision.

Budgettet for opførelsen af det nye vandværk er på i alt fem millioner kroner. Finansieringen sker ved at lån på tre millioner kroner. De resterende to millioner kroner kommer fra vandværkets kassebeholdning.

Øster Lindet Vandværk er opført i begyndelsen af 1970'erne med de krav til hygiejne og vandbehandling, som der var dengang. Eksempelvis sker filtrering i åbne filtre.

Nabogrund opkøbt
Planerne om opførelsen af et nyt vandværk blev godkendt på Øster Lindet Vandværks generalforsamling tidligere på året.Vandværket har i 2016 opkøbt nabogrunden Terpvej 16, hvor det nye vandværk kan opføres. Det gamle vandværk kører videre, mens byggeriet står på - og tages ud af drift, når det nye vandværk er kørt ind.

Det nye vandværk vil blive forberedt, så montering af UV-anlæg og vandkvalitetsudstyr let kan eftermonteres, hvis der bliver brug for det.

Det er firmaet Vand Schmidt, der får opgaven med byggeriet.

Trænger til et løft

Vandværket er løbende serviceret og vedligeholdt. Vandværket er simpelt styret og skal skyldes hver tredje dags af en vandværkspasser. El-tavle og styring er fra dengang, vandværket blev bygget, så værket trænger til et løft omkring styring, vandbehandling, hygiejnen og toilet-forhold.

Forbrugerne i Øster Lindet kan ikke forsynes fra andre vandværker i dag. De nærmeste vandværker ligger i Jels og i Rødding.

Bestyrelsen har vurderet, at en pris på en renovering, så værket bliver løftet op til nutidens krav, vil blive for høj i forhold til opførelsen af et helt nyt vandværk, hvor alt vandbehandling sker i et lukket system og lagres i en rustfri ståltank, der let kan rengøres og inspiceres. Desuden vil det med et nyt vandværk være mulighed for at rumme alle faciliteter i en bygning - såsom mødelokaler og toilet.

Bestyrelsen i vandværket, der har Gunnar Loppenborg-Skrumsager som formand, har indhentet tilbud fra to firmaer på opførelsen af et nyt vandværk, som indeholder de nødvendige faciliteter for et moderne vandværk og med mulighed for en senere udvidelse. Anlægget dimensioneres til en forsyningskapacitet på 150.000 kubikmeter pr. år. I 2018 blev der pumpet cirka 123.000 kubikmeter vand ud.

Byggeriet skal i gang i løbet af sommeren 2019.

Øster Lindet i gang med opførelse af nyt vandværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce