Nyt boligområde på vej i Askov med central placering

Det nye boligområde kommer til at omfatte 85-90 byggegrunde mellem V. Skibelundvej og Ø. Skibelundvej. Illustration: Vejen Kommune

Nyt boligområde på vej i Askov med central placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Kommune har sat gang i udarbejdelse for lokalplan, der skal bane vejen for et nyt boligområde i det sydlige Askov mellem V. Skibelundvej og Ø. Skibelundvej. De to ejendomsmæglere Ole Kronholm og Lars Slangerup er investorerne bag.

Askov: Et sted mellem 85 og 90 nye byggegrunde er på vej i Askov.

Økonomiudvalget i Vejen Kommune har på sit seneste møde sat gang i en ny lokalplan for boligområdet, som får en central beliggenhed i det sydlige Askov mellem V. Skibelundvej og Ø. Skibelundvej.

Det er indehaverne af EDC-mæglerne i Vejen, Ole Kronholm og Lars Slangerup, som er investorer på projektet, og selv om lokalplanarbejdet lige kun er gået i gang, så har de allerede fået positive tilbagemeldinger fra interesserede købere.

- Vi skal have lokalplanen endelig godkendt, og der skal også foretages nogle arkæologiske udgravninger, inden salget kan indledes. Men vi har oprettet en interesseliste for interesserede købere. Grundene får en god beliggenhed tæt på Askov, fortæller Lars Slangerup.

Der er foretaget forundersøgelser af medarbejdere fra Museet på Sønderskov, og der er sket fund, som daterer sig tilbage til jernalderen. Det betyder, at der sættes gang i et omfattende udgravningsarbejde.

- Den centrale beliggenhed og det udgravningsarbejde, som nu skal i gang, vil også betyde, at grundene bliver dyrere end de kommunale grunde, som udbydes syd for Vejen. Hvordan priserne præcist bliver, afhænger blandt andet af omfanget af udgravningsarbejdet, supplerer Ole Kronholm.

Anden etape
Etape 2, som omfatter cirka 3,1 hektar, igangsættes efter at husdyrproduktionen på Vejenvej 10 er ophørt senest 1. juli 2024.I planlægningen vil der blive taget hensyn til de fredede bygninger på ejendommen både ved at stille krav til facade- og tagmateriale mm. på nye boliger, og ved at hovedbygningen på Vejenvej 10 kan indgå i et bevaringsværdigt kulturmiljø på en storparcel.

Nye boliger i fase 2 vil blive vejbetjent fra V. Skibelundvej.
De to ejendomsmæglere Ole Kronholm, til venstre, og Lars Slangerup er investorerne bag boligprojektet. Arkivfoto: Jacob Schultz
De to ejendomsmæglere Ole Kronholm, til venstre, og Lars Slangerup er investorerne bag boligprojektet. Arkivfoto: Jacob Schultz
Foto: Foto: Jacob Schultz

To etaper

Hele projektet vil blive opdelt i to etaper efter dialog mellem investorerne, ejeren af ejendommen på Vejenvej 10 samt Vejen Kommune

Etape 1 ligger umiddelbart syd for landbrugsbygningerne på Vejenvej 10 og omfatter 11,4 hektar. Etape 2 omfatter de nuværende landbrugsbygninger og er på 3,1 hektar. Det lokalplanarbejde, som nu er sat i gang, omfatter etape 1, men der udarbejdes en samlet masterplan for begge etaper.

Etape 1 igangsættes nu og omfatter boligområdet på de godt 11 hektar. Ole Kronholm og Lars Slangerup vurderer, at der kan blive tale om 85-90 byggegrunde.

Området ønskes planlagt som et grønt boligområde med fritliggende boliger eller dobbelthuse på dels almindelige parcelhusgrunde over 700 kvadratmeter og på dels små grunde på 400-600 kvadratmeter.

- Vi tror, at der er et behov for en slags mikrogrunde, hvor folk gerne vil opføre et hus af en vis størrelse, men at der ikke ønskes nogen stor have, tilføjer investorerne.

Området ønskes vejbetjent fra Ø. Skibelundvej. Der arbejdes i planlægningen også med at få etableret en cykelsti fra den sydlige del af Askov og ind til Askov-Malt Skole.

Som forudsætning for igangsætning af etape 1 har ejeren af hele området og projektinvestorerne indgået en aftale om, at alt husdyrhold på Vejenvej 10 ophører senest 1. juli 2024, og at ejeren fremadrettet ikke må opføre nye bygninger eller anvende eksisterende bygninger til landbrugsformål. Det er endvidere aftalt, at Ole Kronholm og Lars Slangerup har forkøbsret til hele arealet i etape 2. Hensigten er at fjerne hovedparten af landbrugsbygningerne og udvikle området til boligformål.

Nyt boligområde på vej i Askov med central placering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce