Nye jægere var på jagt

Paraden blev en god afslutning på en vellykket jagt. Foto: Allan Schmidt Hansen

Nye jægere var på jagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyjægeraktiviteterne i Askov/Malt Jagtforening er afsluttet med en vellykket jagt.

Askov-Malt: Jagtforeningen i Askov/Malt er en af de foreninger, som hjælper nyjægere med at komme på jagt samt få gode råd og vejledning om jagtens skrevne og uskrevne regler af erfarne

Jagtforeningen har via Nyjægerudvalget gennem flere år afholdt mange aktiviteter specielt for nyjægere og kursister. Foreningen har også jagtrevirer, hvor nyjægere kan komme på riffeljagt både forår og efterår. Således er der nu tre nyjægere som har skudt en kronhjort på disse revirer.

Desuden har foreningen en Facebookgruppe specielt for nyjægere. Her kan man få svar på de spørgsmål der kan være, og nyjægerne kan også dele erfaring og historier, samt også få tilbudt en ledig plads på en jagt. Herigennem har nyjægerne også været inviteret på en andejagt i år.

For nylig sluttede årets nyjægeraktiviteter i Askov/Malt Jagtforening med en Nyjægerjagt, som traditionen tro begyndte med rundstykker i jagtstuen på Estrup Hovedgård.

Jagtdagen startede med rundstykker i jagtlokalet på Estrup. Foto: Allan Schmidt Hansen
Jagtdagen startede med rundstykker i jagtlokalet på Estrup. Foto: Allan Schmidt Hansen

Gode toner

Derefter blev jagtdagen indledt med gode toner fra jagthornsblæserne samt en parole fra jagtlederen Rasmus Petersen. I løbet af formiddagen blev der set godt med vildt og leveret flot skydning som resulterede i en ræv, et rålam og en hare.

I en pause blev rålammet brækket, hvorefter dyrlæge Jakob Bruun fortalte lidt om vildtsygdomme. Om eftermiddagen, efter madpakkerne i jagtstuen i Estrup, fortsatte jagten. Her blev leveret en sneppe og fire fasaner. Endnu en gang leverede både nye og erfarne jæger flot og sikker skydning.

En nyjæger er en jæger der har haft jagttegn i tre år, men er der ledige pladser på Askov/Malt Jagtforenings nyjægeraktiviteter kan foreningens øvrige medlemmer også tilmelde sig.

Jagthornsblæsningen er en fast del af parolen. Foto: Allan Schmidt Hansen
Jagthornsblæsningen er en fast del af parolen. Foto: Allan Schmidt Hansen

Nye jægere var på jagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce