Nu pibler det frem i naturen

Månedens buket er bundet af blomsterdekoratør Camilla Bertram Clausen hos eblomsten i Vejen. Foto: Elisabeth Østergaard

Nu pibler det frem i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marts måneds bukettur finder sted søndag den 17. marts kl. 13 fra Læborg kirke.

LÆBORG: Regn, blæst og kulde forhindrede ikke de tre samarbejdende organisationer, Vejen Kunstmuseum, den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen og Vejen-Brørup Havekreds, i på en prøvetur at indsamle materiale til den elvte buket i projektet "Tolv buketter".

Turen afslørede, at naturen er ved at vågne efter en lang vinter. Det pibler frem derude.

Den ellevte bukettur på søndag, hvor alle er velkomne, begynder ved Læborg Kirke, hvor Teresa Nielsen fra museet vil fortælle om den imponerende runesten, der stammer fra Vikingetiden. Man kan udover runerne se to Thorshamre. Deltagerne skal også se på en Niels Hansen Jacobsens mindesten sat over tre børn, der druknede i en branddam i Læborg i 1911.

På buketturene har deltagerne set mange sten hugget af Niels Hansen Jacobsen, og gengangere vil efterhånden være i stand til at genkende hans typiske stil med de planteornamenter og håndhuggede bogstaver.

Efter besøget på Læborg Kirkegård fortsætter turen i bil til Vittrup Baun - det næsthøjeste sted i det gamle Ribe Amt. På Vittrup Baun følger holdet den anlagte sti rundt i anlægget, og formanden for Vittrup Baun, Aksel Storm, vil undervejs fortælle om baunens tilblivelse og historie.

Baunen er det sted, hvor man i fordums tid tændte bål for at sende besked til de omkringliggende sogne. Vittrup Baun blev fredet i 1934. Den spillede en ikke-uvæsentlig rolle under anden verdenskrig, hvor tyskerne brugte den som udkigspost. Besættelsesmagten byggede et udkigstårn og minerede området. Man kan stadig se tydelige spor af de skyttegrave, de anlagde.

Vittrup Baun er et eksempel på det oprindelige hedelandskab med flere forskellige former for lyng og revling blandet med gran, fyr og især eg. En meget stor og markant sitkagran er udnævnt til "evighedstræ nr. 77" som tegn på at det er et bevaringsværdigt træ. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der udnævner evighedstræerne ud fra kriterier som alder, størrelse, biologisk, æstetisk, kulturel eller historisk værdi.

Der er en vejviser til træet, og på selve træet er der en lille plakette, hvor man kan læse at det er nr 77 i rækken. Der er mulighed for at klatre op i et trætårn, hvorfra man skulle kunne se til Lillebæltsbroen i øst og de store skorstene i Esbjerg.

På baunen finder man også en postamentsten af beton. Den bruges til opmåling af landskabet, og det siges, at den er en af de mest nøjagtige af de 330, der står rundt omkring i landet.

Vittrup Baun ejes og passes af lokale ildsjæle, som bl.a. har fræset jorden for at give lyngen mulighed for at vende tilbage. Vittrup Baun er en lille naturperle i Vejen Kommune, og Aksel Storm kan fortælle mange røverhistorier om stedet.

Turen finder sted søndag den 17. marts kl. 13, hvor deltagerne mødes ved Læborg Kirke.

Det pibler frem i skovbunden. Foto: Marie Strøm
Det pibler frem i skovbunden. Foto: Marie Strøm
Månedens buket - marts 2019. Foto: Elisabeth Østergaard
Månedens buket - marts 2019. Foto: Elisabeth Østergaard
Buketplukkere på Vittrup Baun. Foto: Elisabeth Østergaard
Buketplukkere på Vittrup Baun. Foto: Elisabeth Østergaard
Månedens buket marts 2019.
Månedens buket marts 2019.
Månedens buket marts 2019.
Månedens buket marts 2019.
Buketturen begynder ved Læborg Kirke.
Buketturen begynder ved Læborg Kirke.
Niels Hansen Jacobsens mindesten for tre druknede børn.
Niels Hansen Jacobsens mindesten for tre druknede børn.
Runestenen på Læborg Kirkegård.
Runestenen på Læborg Kirkegård.

Nu pibler det frem i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce