Nogle handler ikke i deres egen butik

60 borgere deltog i Hovborg Brugs' årsmøde på kroen. Foto: Kirsten Bruun

Nogle handler ikke i deres egen butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugsen i Hovborg satser på at tiltrække flere lokale kunder fremover.

HOVBORG: Der er noget at komme efter, og det har brugsen i Hovborg tænkt sig at gøre!

En analyse afslører nemlig, at kun hver tredje borger i gennemsnit rent faktisk handler i byens eneste dagligvarebutik. Det tal skal være højere, mener bestyrelsen og uddeler Heino Pedersen, som allerede har lagt sig i selen for at gøre brugsen endnu mere attraktiv.

60 borgere deltog i Dagli'Brugsens generalforsamling på Hovborg Kro, hvor analysen blev afsløret.

Formanden Mogens Nielsen bød velkommen og indledte beretningen med at rette en kæmpe tak til personale, bestyrelse og brugsens venner, for den enorme indsat de alle har gjort i de seneste måneder for at få lavet om i og udenfor butikken.

Brugsen har været udfordret det seneste år med to uddelerskift og en periode sidste sommer uden uddeler, så også her ydede personale og venner en stor indsats. Heino Pedersen blev ansat i august sidste år. Han formåede hurtigt at sætte sit præg på brugsen, få ryddet op både ude og inde og få styr på vare sortimentet. Så selv om brugsen sidste år har røde tal på bundlinjen, viser de første måneder af i år, at man er på vej i den rigtige retning.

Der er også kamp om kunderne mere end nogensinde, så en lille brugs som Hovborgs skal hele tiden være opmærksom på kundernes behov. Mogens Nielsen viste en analyse fra Coop om de forskellige kundetyper og deres indkøbsmønstre. Der er idealisten, funktionalisten, madelskeren, traditionalisten og den magelige. Selv en lille brugs skal tilgodese alle behov. Analyser viser også, at hvis alle i området lagde deres handel i deres egen dagligvarebutik, ville der omsættes for tre gange så meget.

Mogens Nielsen sluttede med at sige, at personale og bestyrelse er klar til fremtidens udfordringer, og har mange spændende fremtidsplaner og der er optimisme over hele linjen.

I debatten efter beretning og regnskab var der stor ros fra mange sider til den måde det hele er blevet taklet på i det år der er gået.

Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg. Mogens Nielsen blev genvalgt. Randi Boisen og Inge Andersen ønskede ikke genvalg. I stedet valgtes Erik Therkelsen og Lena Vesterholm Carstensen. Courtney Bradley genvalgtes som supplean.

Hovborg Brugs' årsmøde på kroen. Foto: Kirsten Bruun
Hovborg Brugs' årsmøde på kroen. Foto: Kirsten Bruun
Hovborg Brugs' årsmøde på kroen. Foto: Kirsten Bruun
Hovborg Brugs' årsmøde på kroen. Foto: Kirsten Bruun

Nogle handler ikke i deres egen butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce