Når lykken ikke bare kommer af sig selv...

Constantin-Anton Palimarus er netop gået på pension efter et langt arbejdsliv. Han flygtede til Danmark med sin familie i 1988 og gik i gang med at uddanne sig til produktionsingeniør med økonomi som speciale til trods for, at han havde to rumænske uddannelser i forvejen. Foto: Martin Ravn

Når lykken ikke bare kommer af sig selv...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rumænske Constantin-Anton Palimarus i Vejen har måttet kæmpe for både frihed, arbejde og familiens tryghed. Han er lykkedes med det hele, og nu fortsætter han kampgejsten iført karatedragt.

VEJEN: Livet byder på op- og nedture for os alle, og nogle gange er livsopgaven så tung, at det - set udefra - bør afføde respekt, beundring og fascination, når det alligevel lykkes at nå i mål.

Sådan en livsopgave påtog rumænske Constantin-Anton Palimarus sig, da han i 1988 forlod sit hjemland sammen med sin familie, på flugt fra præsident Nicolae Ceausescus rædselsregime. Familien kom via Ungarn og andre østeuropæiske lande til Danmark og påbegyndte en helt ny tilværelse i Vejen.

Han kunne ikke sige ét ord på dansk, da han kom hertil. Ergo måtte han på sprogskole, og selv om han i Rumænien var uddannet både maskiningeniør og økonomiingeniør - og kom fra en stilling i et stort transportfirma, hvor han havde 900 medarbejdere under sig - måtte han i Danmark begynde forfra.

Han tog en uddannelse som produktionsingeniør med økonomi som speciale på Sønderborg Teknikum, og selv om han på et tidspunkt måtte sende 170 ansøgninger for at få et job, gav han ikke op. Han VILLE være en del af det danske samfund. Han VILLE accepteres for sine faglige og menneskelige kundskaber, og mest af alt: Han VILLE forsørge sin familie.

Det betyder meget, hvordan man ser på livet. Jeg har lært, at man skal glæde sig ved livet og tage de chancer, der byder sig, så det har jeg gjort.
Constantin-Anton Palimarus, tidligere rumænsk flygtning
Constantin-Anton Palimarus gik i gang med at dyrke karate, da han var 67 år, og børnene på holdet i VIC, hvor han træner, kiggede en ekstra gang, da han dukkede op. Foto: Martin Ravn
Constantin-Anton Palimarus gik i gang med at dyrke karate, da han var 67 år, og børnene på holdet i VIC, hvor han træner, kiggede en ekstra gang, da han dukkede op. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Er meget taknemmelig

Nu er han gået på pension i en alder af 70 år.

Hustruen Mioara, som i Danmark kaldes Maria, arbejdede i Rumænien som teknisk assistent og tog i Danmark en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Også hun fik mange år på det danske arbejdsmarked, inden hun for nogle år siden valgte at gå på pension.

Parret har to børn, og begge klarer sig utroligt godt. Datteren er læge på Skejby Sygehus og er ved at færdiggøre et speciale i radiologi, og sønnen er hoteldirektør i en eksklusiv hotelkæde i London.

Et enkelt barnebarn er også kommet til. Og dejlige svigerbørn fra henholdsvis Japan og Iran.

- Jeg er meget, meget taknemmelig for, at det er gået os alle så godt, fortæller Constantin-Anton Palimarus og tilføjer:

- Vi elsker at bo her i Vejen. Vi har fået mange gode venner her, og naboskabet på Falkevej, hvor vi har boet i mange år, er fantastisk.

Torsdag i den forgangne uge havde Constantin-Anton sidste arbejdsdag hos Siemens i Brande, og nu vil han skrive en bog om sit liv. Her ses gavebordet efter den sidste arbejdsdag i Brande. Foto: Martin Ravn
Torsdag i den forgangne uge havde Constantin-Anton sidste arbejdsdag hos Siemens i Brande, og nu vil han skrive en bog om sit liv. Her ses gavebordet efter den sidste arbejdsdag i Brande. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Optimist fra starten

Torsdag i denne uge havde han sidste arbejdsdag som procesingeniør hos vindmøllegiganten Siemens Gamesa i Brande og ved et afskedsarrangement dér fik han kollegerne til at grine gevaldigt, da han højtideligt meddelte dem, at han nu ville gå i gang med en PHD-afhandling.

- Jeg skal ikke fordybe mig i noget fagligt. PHD står i mit tilfælde for "Pensionist Hele Dagen", fortæller Constantin-Anton og smiler stort.

Smilet er han kendt for, både i Vejen og på de arbejdspladser, han har været på. Det samme gælder hans ukuelige optimisme, hans livsgnist og troen på, at livet vil os det bedste.

- Når det er gået mig så godt, skyldes det nok, at jeg har været optimist fra starten. Det betyder meget, hvordan man ser på livet. Jeg har lært, at man skal glæde sig ved livet og tage de chancer, der byder sig, så det har jeg gjort, fortæller den "nye" pensionist, som under interviewet fremviser billeder af sin familie og ikke lægger skjul på, at familiens lykke altid har betydet mest for ham.

Hans hustru tilføjer med et smil, at hans evne til hele tiden at klare udfordringer har været - og stadig er - et stort forbillede for børnene.

Hun bliver herefter eftertænksom et øjeblik og siger, at det var utroligt hårdt at starte forfra som flygtningefamilie i Danmark.

Karate giver fornyet energi efter en lang arbejdsdag, mener rumænske Constantin-Anton, som dyrker sporten to gange om ugen i Vejen Idrætscenter som den absolut ældste på holdet. Foto: Martin Ravn
Karate giver fornyet energi efter en lang arbejdsdag, mener rumænske Constantin-Anton, som dyrker sporten to gange om ugen i Vejen Idrætscenter som den absolut ældste på holdet. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Følte angst i lejren

Familien tilbragte ved ankomsten blandt andet en måned i Sandholmlejren under forhold, både hun og ægtemanden mindes med gru.

- Vi havde jo små børn dengang, og som mor var jeg utroligt bange for, at de skulle blive smittet med sygdomme i lejren. Jeg var også bekymret for deres opvækst, for i lejren var der kriminalitet. Ser jeg tilbage på mit liv, ville jeg ikke gøre det én gang til; også selv om jeg på forhånd vidste, at vi ville få det så godt, som vi har det i dag, fortæller Mioara med alvor i stemmen.

Hendes mand er gået ud af stuen for at klæde om til ære for fotografen, som har hørt, at Constantin-Anton i en alder af 67 år begyndte at gå til karate i Vejen Idrætscenter.

Og den er god nok. Rumæneren, som har brugt en stor del af sit liv på at kæmpe for en ny og tryg tilværelse, går to gange om ugen til karate på et hold, der primært består af børn.

- Både min søn og min datter har dyrket karate, og det var min datter, som opfordrede mig til at gå i gang. Børnene kiggede en ekstra gang, da jeg dukkede op på holdet, men de har accepteret mig, og jeg elsker at dyrke karate. Efter en lang dag på jobbet, og den lange transporttid til og fra Brande, er det godt at få fornyet energi, lyder det fra den 70-årige rumæner i Vejen, som agter at fortsætte på holdet, selv om han nu er gået på pension.

Begge børn har dyrket karate, og datteren opfordrede Constantin-Anton til at gå i gang. Hun forærede nemlig sin far karatetøj i julegave. Foto: Martin Ravn
Begge børn har dyrket karate, og datteren opfordrede Constantin-Anton til at gå i gang. Hun forærede nemlig sin far karatetøj i julegave. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Vil skrive en bog

Constantin-Anton Palimarus agter også at bruge en del af pensionisttilværelsen på at skrive en bog.

Bogen får titlen: "Vejen til frihed" og skal gøre hans efterkommere klogere på, hvordan man håndterer livets op- og nedture og skaber en lykke, der ikke er givet på forhånd.

Når lykken ikke bare kommer af sig selv...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce