Mira Bang Pedersen sprang fra jurastudiet

Mira Bang Pedersen er flyttet ind i præsteboligen i Bække med resten af familien - mand og to børn. Fra haven er der en fin udsigt til Bække Kirke. Foto: Søren Dippel

Mira Bang Pedersen sprang fra jurastudiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ny præst i kirkerne i Bække og Veerst stammer fra Kolding, hvor hun tidligere har sunget i kirkekor. Nu er hun flyttet ind i præsteboligen i Bække med mand og to børn.

Bække-Veerst: Den ny præst i Veerst-Bække Pastorat, Mira Bang Pedersen, som nu er flyttet ind i præstegården ved Bække Kirke, var ikke helt uvidende om Bække, da hun besluttede sig for at søge stillingen. Hun stammer nemlig fra Kolding, og vidste godt, hvor på landkortet Bække ligger.

Kendskabet blev styrket, da hun forinden besøgte de to kirker, fik en snak med menighedsrådene og med provsten over Malt Provsti, Anna Marie Erbs, og med Anna-Sofie Arendt, der er præst i nabosognet Gesten.

Som nybagt student fra VUC i Kolding, besluttede hun sig for at søge ind på jurastudiet, men efter et år med jura, indså hun, at det alligevel ikke var noget for hende.

Da hun altid har interesseret sig for litteratur og religion, fandt hun efter nærmere eftertanke ud af, at det faktisk var teologien, hun havde lyst til at fordybe sig i.

I studietiden boede hun i Aarhus sammen med Jeppe, som hun er gift med, og undervejs fik de to børn - en pige og en dreng.

Nu er familien flyttet ind i præsteboligen i Søndergade i Bække, og begge børn har fået plads i henholdsvis børnehave og vuggestue. Nu overvejer familien om, den også skal være med i KFUM-spejderne i Bække.

Mira Bang Pedersen er allerede i fuld gang med konfirmationsundervisningen. Der er lige 26 kommende konfirmander, som skal konfirmeres henholdsvis den 29. april i Bække Kirke og den 6. maj i Veerst Kirke.

Familien
Mira Bang Pedersen er 31 år og den ny sognepræst i Veerst-Bække Pastorat.

Hun er gift med Jeppe, der er revisor i Horsens.

Familien tæller også to børn - en dreng og en pige: Mads, der er fire år, og Gry, der er et år.

I Veerst og Bække er henholdsvis 495 og 1366 borgere medlem af Den danske Folkekirke.

Kirkekor

Ni år gammel begyndte hun at synge i kirkekor. Det var i Nr. Bjert Kirke, i Kristkirken og i Sankt Nicolai Kirke. I det hele taget holder den ny præst meget af musik og sang. Mange af salmerne kan hun udenad, og hun holder også af de nye salmer, som ikke er med salmebogen. Hun lytter til al slags musik, og den seneste koncert, hun har været til var med Søren Huss. Hun glæder sig allerede til senere på året at skulle se Ringenes Herre i musikhuset i Aarhus, hvor musikken undervejs spilles af Aarhus Symfoniorkester live.

Som tidligere kirkesanger glæder det Mira Bang Pedersen, at der i hendes ny hjemby i kirken, også er et Spirekor, et børnekor og en musikalsk legestue.

Mira Bang Pedersen holder også af at strikke og at hækle. Skrive gør hun også, og derfor har hun altid en notesbog med sig i tasken - for hende foregår skriveprocessen altid med kuglepen. Det samme gælder, når hun skriver sin prædiken. Hendes syvende af slagsen er hun i fuld gang med. Det er hendes anden som præst i Veerst-Bække Pastorat. Den skal være klar til på søndag og kommer til at handle om både jalousi og kærlighed blandt søskende.

Hendes drøm er engang at skrive en bog og at formidle fortællingerne i Det gamle Testamente for de 10- til 14-årige.

Mira Bang Pedersen sprang fra jurastudiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce