Matematiklærere skal undervise på nye måder

Matematikbogsforfatter Pernille Pind skal lære matematiklærerne i Vejen Kommune nye måder at undervise på. Det skal hun som et led i et tre-årigt projekt, der skal løfte matematikundervisningen op på et mere tidssvarende niveau. Privat foto

Matematiklærere skal undervise på nye måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Kommune vil give matematikundervisningen i folkeskolen et løft, så den bliver med tidssvarende. Lærerne sendes derfor på kursus, og forældrene indbydes i november til et orienteringsmøde.

VEJEN KOMMUNE: Eleverne i Vejen Kommunes folkeskoler skal lære matematik på en ny måde. De skal gøres mere glade for faget og få lyst til at fordybe sig i de opgaver, de får stillet. Derfor er kommunen gået i gang med at opkvalificere matematikundervisningen. Projektet afvikles for penge, som A.P. Møller Fonden har doneret, og det skal gøre matematikundervisningen i Vejen Kommune mere tidssvarende, skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Projektleder Jette Hildebrandt Andersen, udviklingskonsulent i Vejen Kommune, forklarer:

- Matematik er et fag, der har ændret sig markant i takt med digitaliseringen. Indførelsen af IT-værktøjer som blandt andre regneark og dynamiske geometriprogrammer stiller andre krav til elevernes matematiske kompetencer, end da deres forældre gik i skole. Det stiller andre krav til lærerens måde at undervise på.

Matematik er et fag, der har ændret sig markant i takt med digitaliseringen.
Jette Hildebrandt Andersen, udviklingskonsulent & projektleder
Matematik-projektet
I foråret donerede A.P. Møller Fonden 1,7 millioner kroner til et projekt i Vejen Kommune. Projektet skal give matematikundervisningen i kommunens folkeskoler et løft.Matematiklærere, skoleledere og matematikvejledere sendes derfor på kursus. Dem i indskolingen kom på kursus først; i sidste uge var det dem i mellemtrinnet, der var på kursus, og i den kommende uge gælder det matematiklærere, skoleledere og matematikvejledere i udskolingen.

Projektet er tre-årigt, og forældrene indkaldes til et orienteringsmøde på Grønvangskolen 1. november klokken 18.30.

Et tre-årigt projekt

Projektet er tre-årigt, og det første år skal alle lærere på kursus tre dage fordelt hen over skoleåret.

År nummer to vælger lærerne sig ind på specifikke kurser, og år nummer tre arbejdes der med implementering.

Det er dog ikke nok at klæde matematiklærerne på til at kunne undervise på en ny måde.

Det var budskabet på et af de første kurser fra matematikbogsforfatter og kursusleder Pernille Pind, som er kvinden, der skal lære Vejen Kommunes matematiklærere at undervise på en ny måde. Hun mener, det er uhyre vigtigt, at også forældrene bakker op.

- Der er uskrevne regler om, hvordan man opfører sig som elev i matematiktimerne. Man er en god elev, hvis man er hurtigt færdig med en opgave og ikke behøver stille spørgsmål. Den uskrevne regel er overført fra blandt andre forældrene. Derfor er det vigtigt, at de inddrages i at indføre en ny kontrakt, sagde hun på et af de første kurser.

Hun vil have forældrene til at forstå, at det er okay, at deres børn fordyber sig i en matematikopgave, stiller spørgsmål og måske endda laver fejl.

Kunsten at lave åbne spørgsmål

To af de mange lærere, som allerede har været på kursus, fortæller om projektet her:

- Det er på tide, at matematikken får et løft. Der bliver snakket meget om dansk, men matematik er ligeså vigtig, siger Dilek Kartal, som underviser i matematik i indskolingen på Østerbyskolen.

Hun tilføjer:

- Pernille Pind rammer plet, og hun lærer os mange ting, jeg godt kan bruge i min undervisning. Især det med at lave åbne spørgsmål. Normalt stiller jeg spørgsmål, der er ét rigtigt svar til.

Kollegaen Inge Lassen fra Brørupskolen er enig og siger:

- Vi skal turde stille åbne opgaver, for det kan få andre børn på banen. Vi har alle en tendens til at stille de lukkede opgaver, men jeg har prøvet nogle gange, og det giver en god dynamik i timerne. Vi kan alle blive bedre til at turde vove, så det er rigtigt godt, at vi skal på kursus.

Lærerne i indskolingen og lærerne på mellemtrinnet har været på kursus, og i den kommende uge er det udskolingens matematiklærere, der skal afsted. For at komme i mål med projektet inviteres forældrene til et orienteringsmøde torsdag den 1. november klokken 18.30-20.30 på Grønvangskolen.

Matematiklærere skal undervise på nye måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce