Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Måling: V går tilbage i Vejen - men beholder magten

Egon Fræhr er favorit til at beholde borgmesterposten i Vejen Kommune. Lykkes det ved valget i næste måned, vil det være hans fjerde periode. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Måling: V går tilbage i Vejen - men beholder magten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre i Vejen Kommune står i følgende meningsmåling til tilbagegang ved valget i næste måned. Egon Fræhr er dog storfavorit til at tage fat på sin fjerde borgmesterperiode.

Venstre står ifølge de landspolitiske strømninger til at gå tilbage, når der er kommunalvalg tirsdag den 21. november.

Den trend bekræftes også i en meningsmåling, som Jysk Analyse har foretaget for JydskeVestkysten forud for valget i Vejen Kommune.

Venstre mister ifølge målingen en af de nuværende 12 mandater. Tilbagegangen rokker dog ikke ved, at Egon Fræhr er storfavorit til at fortsætte på borgmesterkontoret, da Venstre sammen med Dansk Folkeparti har flertal. Dansk Folkeparti står til at holde fast i de tre pladser, som partiet har haft i indeværende periode.

 

Meningsmåling Venstre i Varde kan miste sit absolutte flertal
 
Egon Fræhr, borgmester i Vejen Kommune

Håber på slutspurt

Den 66-årige Egon Fræhr kan i så fald tage hul på sin fjerde periode som borgmester.

- Nu er der jo tale om en meningsmåling, og så må vi se, hvor det lander til det endelig valg. Landsprognoserne peger jo i samme retning, men vi kan håbe, at vi i den sidste slutspurt vil være i stand til at forklare, at den udvikling, der har været i Vejen Kommune, gerne skal fortsætte. I sidste ende er det vælgerne, der afgør det, og sådan er det. Men jeg håber på, at vi kan fastholde det antal mandater, vi har i dag.

Også de konservative står til at miste et mandat. Gennem de to sidste perioder har partiet haft fire mandater.

Vinderne bliver ifølge meningsmålingen Socialdemokratiet, som går frem fra seks til syv mandater.

Enhedslisten, som er ny på stemmesedlen ved kommunalvalget i Vejen Kommune, står til at komme ind med et enkelt mandat. Det skyldes dog ifølge meningsmålingen udelukkende partiets valgforbund med SF. Socialistisk Folkeparti står til at generobre det ene mandat, partiet har i øjeblikket.