Kunst gennem nåleøjet

Lea-Andrea Jessen, Ribe
Foto: Steen Rasmussen

Kunst gennem nåleøjet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag myldrede det ind på Galleri 46 i Holsted med håbefulde kunstnere, unge som ældre – alle bærende på en del af deres hjerteblod, hvad enten det var i form af skulpturer, malerier, grafik eller kunsthåndværk. Der var livlig trafik fra klokken ti formiddag til hen ad seks aften.

De næste to dage har de tre censorer, keramiker Bibi Hansen (Outrup), billedhugger og grafiker Lars Waldemar (Esbjerg) og den lokale maler og galleriejer Jørgen Steinicke, set på kunst. Hen ved 240 værker er blevet studeret og diskuteret.

Lørdag blev alt set igennem og det meste sat til side for at blive gransket endnu en gang – eller to. Omkring en tredjedel af værkerne - 84 helt nøjagtig - endte med at blive fundet værdige til at blive udstillet over de næste tre weekender.

Lørdag kl. 14 var der fernisering og i dag søndag og de kommende to weekender er der fri adgang til udstillingen kl. 11-16.

Det er fjerde gang, at Sydjysk Kunstforening afholder en udstilling af denne art, hvor alle har haft mulighed for at sende ind til kritisk bedømmelse.

Til forskel fra de tidligere censurerede udstillinger har interessen  for deltagelse i år ikke primært været at finde i det relativ nære lokalområde. Denne gang har langt flere fra fjernere dele af Jylland, Fyn og enkelte fra Sjælland meldt sig til. Det er rigtig positivt. Det vidner om, at den censurerede udstilling i Holsted er ved at blive mere kendt. Det har også betydet et kvalitetsmæssigt løft, at flere mere habile kunstnere har meldt sig på banen. Således kan årets udstilling diske op med flere værker af høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet.

Kunst gennem nåleøjet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce