Krigsveteranen Vagn Baagø Jepsen er faldet, 100 år.

Den mangeårige landmand - og den sidste levende krigsveteran ved Haderslev Kaserne, Vagn Baagø Jepsen, er død, 100 år. Foto: Martin Ravn

Krigsveteranen Vagn Baagø Jepsen er faldet, 100 år.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vagn Baagø Jepsen, Jels, er død. Den mangeårige landmand var Haderslev Kasernes sidste levende krigsveteran.

Jels: Egentlig var han tilsyneladende hurtigt ovenpå igen efter en operation på grund af et lårbensbrud. Bruddet var forårsaget af et fald i hjemmet i Jels.

Men Vagn Baagø Jepsen undgik ikke komplikationer, som betød yderligere indlæggelser på sygehuset. Nu er Vagn Jepsen ikke mere. Den kendte jelsing blev 100 år. Fødselsdagen blev fejret med en fest tilbage i januar.

Vagn Jepsen, der var den ældste ud af en søskendeflok på 11, var gift med Anna. De var begge fra Læborg ved Vejen. Parret drev i en lang årrække landbrug med jerseykøer i Rojbøl mellem Jels og Øster Lindet. I 1992 flyttede parret ind i parcelhuset på Ravnbjerg i Jels med en skøn udsigt ned til Jels Å.

Mistede hustruen

Kort tid efter sin 100 års-fødselsdag havde Vagn Jepsen den sorg at miste hustruen efter nogen tids sygdom. Anna Jepsen døde den 1. februar.

Ud over landbrugsgerningen var Vagn Jepsen er aktiv skikkelse i lokalsamfundet. I ikke færre end 17 år var han formand for bestyrelsen i Jels og omegns Brugsforening. I deres otium brugte parret en del tid på at rejse på busture rundt i Europa.

Han havde også en passion for billedskæring i træ, og mange flotte værker har prydet hjemmet.

Med Vagn Jepsens død er den sidste krigsveteran ved Haderslev Kaserne faldet. Vagn Jepsen var på kasernen den 9. april 1940. Han var med i en deling på 40 mand, der opholdt sig ved Sønderbro, hvor der pludselig stod tre tyskere og pegede på delingen med maskinpistoler. Kampene mod de tyske besættelsestropper glemte han aldrig.

På trods af sin høje alder var Vagn Jepsen altid til stede i Haderslev ved dels mindehøjtidlighederne den 9. april samt ved lysfesten. De to arrangementer i april og maj i år var inden undtagelser. Begge gange var han med i Haderslev.

Vagn Jepsen, der begraves onsdag den 5. september klokken 12.30 ved Jels Kirke, efterlader sig fire børn; tre sønner og en datter. Begravelsen foregår netop på flagdagen for Danmarks veteraner.

Krigsveteranen Vagn Baagø Jepsen er faldet, 100 år.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce