Kræftens Bekæmpelse mangler arbejdsomme mænd

Vejens lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse søger med lys og lygte efter mænd til bestyrelsen. Det kom frem på den årlige generalforsamling, der blev afviklet onsdag aften i Brætspilscafeen i Søndergade. Arkivtegning.

Kræftens Bekæmpelse mangler arbejdsomme mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestyrelsen for lokalafdelingen i Vejen efterlyser mænd, som har lyst til at gå ind i bestyrelsen og tage en tørn.

VEJEN: Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Vejen har i denne uge holdt generalforsamling. Her lød det fra bestyrelsen: "Vi mangler mænd - mænd, der vil gå ind i bestyrelsesarbejdet og tage fat".

I bestyrelsen for den lokale afdeling sidder der i dag kun kvinder, og det er altså dette scenarie, lokalforeningen ønsker at ændre.

Formand Kirsten Rasmussen aflagde beretning og fortalte, at Kræftens Bekæmpelse i år sætter særligt fokus på pårørende.

- De pårørende er en stor og uundværlig støtte for mange kræftpatienter. Det er vigtigt, at de pårørende får den nødvendige støtte, så de kan være i det selv, lød det fra formanden, som roste Vejen Kommune for at indgå i et partnerskab omkring projektet "Røgfri Fremtid" og for at have besluttet, at kommunen som arbejdsplads skal være røgfri fra 2020.

Vi mangler mænd - mænd, der vil gå ind i bestyrelsesarbejdet og tage fat.
Bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse, Vejen Lokalafdeling

Træningshold skal markedsføres

I det forgange år har lokalafdelingen afviklet to træningshold for brystopererede i Vejen Idrætscenter.

Holdene ledes en lokal fysioterapeut, og kvinderne træner både på gulvet og i varmtvandsbassinet. Lokalafdelingens regnskab viser et underskud på godt 15.000 kroner. Underskuddet er blandt andet opstået via satsning på disse træningshold. Alligevel var der på generalforsamlingen bred opbakning til, at tilbuddet bør fortsætte, og bestyrelsen overvejer nu en øget markedsføring af holdene.

I det forgange år har lokalafdelingen tilbudt foredrag, blandt andet om HPV-vaccinen, og der arbejdes på at få et lokalt rådgivningstilbud stablet på benene, fremgik det af formandens beretning, hvori der var ros til Rita Fredslund-Hansen fra Lady Lingeri, som hvert år yder en stor indsats ved Lyserød Lørdag og Stafet for Livet, og til Bruno Langdahl, konsulent på Kræftens Bekæmpelses områdekontor i Syddanmark. Begge deltog i generalforsamlingen.

Else Marie Petersen, Betina Vaaben Madsen og Jytte Andreasen blev genvalgt til bestyrelsen, som efterlyser indsamlere til landsindsamlingen 7. april. Interesserede kan henvende sig via lokalafdelingens hjemmeside, til Rita Fredslund-Hansen eller til Lene Christiansen i Vejen.

Pas godt på både krop og sjæl

Kræftpatient Astrid J. Vestergaard holdt foredrag i forbindelse med generalforsamlingen.

Budskabet fra hende var, at det er vigtigt at passe godt på både krop og sjæl, når kræften flytter ind, og at lægerne, selv om de er dygtige, ikke altid formår at kommunikere på rette vis.

Kræftens Bekæmpelse mangler arbejdsomme mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce