Kontrol med sygemeldte giver penge i kommunekassen

Kontrolenheden i Vejen Kommune blev drøftet på ugens byrådsmøde, hvor enhenden både fik ris og ros for sit arbejde. Arkivfoto

Kontrol med sygemeldte giver penge i kommunekassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontrolenheden i Vejen Kommune fik sidste år held med at få flere sygemeldte, selvstændige erhvervsdrivende til at melde sig raske og gå i gang med at arbejde igen.

VEJEN KOMMUNE: Kontrol med kommunalt udbetalte ydelser betaler sig. Det var konklusionen på tirsdagens byrådsmøde, hvor resultatet af Kontrolenhedens arbejde i Vejen Kommune sidste år blev taget til efterretning.

I perioden fra maj 2018 til 31. december 2018 gennemgik 54 selvstændige sygemeldte en screening, hvor de blandt andet fik tilsendt en folder med information om det at være selvstændig erhvervsdrivende og sygemeldt.

Jobcentret indkaldte dem til til samtale, og 18 borgere endte med at raskmelde sig inden samtalen med Jobcentret. To blev raskmeldte, mens samtalen fandt sted, og 12 borgere blev under samtalerne delvist raskmeldte.

Der er beregnet en besparelse på indsatsen på 1.114.334 kroner, og det fik Frank Schmidt-Hansen (K) til på byrådsmødet at rose Kontrolenhedens arbejde.

- Enheden fortjener ros, for den finder penge, vi kan bruge på kerneområder. Vi kunne jo overveje, om vi kan finde endnu flere penge ved at ansætte flere folk i Kontrolenheden, lød det fra det konservative byrådsmedlem, som påpegede, at man i hans parti føler sig krænket over, at så mange borgere tilsyneladende forsøger at snyde systemet.

- Vejen Kommune bør være kendt som en kommune, hvor man ikke behøver snyde sig til ydelser, lød det fra ham.

Maya Ryom fra Enhedslisten var til gengæld ikke så begejstret for resultatet af den status, der er gjort over Kontrolenhedens arbejde.

- Det er altså lidt bekymrende, at Kontrolenheden tager æren for, at folk melder sig raske. Vi kunne jo også overveje, om det i virkeligheden er Kontrolenhedens image, der gør, at folk ikke tør melde sig syge, lød det fra hende.

Kontrol med sygemeldte giver penge i kommunekassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce