Konkurrent overtager MenuBoxens måltidskasser

Pia Foged, til venstre, indehaver af Den Grønne Asparges i Aarhus, overtager Menuboxen, der har haft Randi Snor og hendes bror Brian i spidsen. Pressefoto

Konkurrent overtager MenuBoxens måltidskasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MenuBoxen i Skrave, der leverer måltidskasser til kunder i både Jylland og på Fyn, bliver med virkning fra den 27. august overtaget af virksomheden Den Grønne Asparges fra Aarhus.

Skrave: Måltidskassevirksomheden, Den Grønne Asparges, der holder til i Aarhus, overtager i slutningen af august sin sønderjyske konkurrent MenuBoxen, der ligger i Skrave.

I første omgang kører Menuboxen videre under samme navn. Måltidskasserne vil dog fremover blive pakket i lokalerne i Aarhus.

MenuBoxen drives af søskendeparret Randi og Brian Snor. De har siden 2013 leveret måltidskasser til husstande i store dele af Jylland og på Fyn, men har nu besluttet, at det er tid til at give stafetten videre.

- Vi undersøgte de andre måltidskasseleverandører, og Den Grønne Asparges, synes vi, var en værdig arvtager, siger 62-årige Randi Snor, der ser overtagelsen som et generationsskifte.

- Og vi synes, at de ligner os mest på værdierne. Pia (Foged, indehaver af Den Grønne Asparges, red.) har også selv startet det og har sine ideer og værdier med. Så på den måde synes vi, at vi ligner hinanden ret meget.

Kan udvide hernede

Randi Snor fortæller, at MenuBoxen hver uge sender 300 måltidskasser afsted, og hun mener, at Den Grønne Asparges med overtagelsen af MenuBoxen får mulighed for at få et godt fodfæste i det sydjyske.

- Jeg tror, det passer rigtig godt til dem, at vi har godt fat hernede, så de har mulighed for at udvide hernede, siger Randi Snor, der endnu ikke ved, hvad hun skal lave, når hun ikke længere skal drive MenuBoxen.

- Først skal jeg lige tænke mig lidt om, og så må vi se, hvad jeg så skal, siger Randi Snor, der mener, at tidspunktet for salget er det rigtige.

- Det skulle være nu. Det er det rette tidspunkt, det har vi en klar fornemmelse af, siger Randi Snor, der har nydt årene med MenuBoxen.

- Det har da været superspændende.

Store muligheder

Den Grønne Asparges begyndte i 2010 som en online delikatesseforretning, men har senere fået succes med sine måltidskasser, der leveres i hele landet.

Pia Foged, der er indehaver af Den Grønne Asparges, så straks store muligheder i en overtagelse af MenuBoxen.

- Det er en spændende virksomhed, og den har fået skabt et solidt fundament af loyale kunder, som vi glæder os meget til at byde velkommen hos os inden længe, siger Pia Foged.

I første omgang vil kunderne ikke mærke den store forskel.

- Vi arbejder sammen med MenuBoxen for at gøre overgangen så problemfri for MenuBoxens kunder som muligt, siger Pia Foged.

Den Grønne Asparges overtager MenuBoxen den 27. august.

Konkurrent overtager MenuBoxens måltidskasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce