Kært barn med mange navne fylder 75 år

Bestyrelsen i Danske Seniorer: Fra venstre: Christine Jensen, Kaj Pedersen, Lilly Laugesen, Grethe Hansen, Anny Knudsen, Jørgen Henningsen og Anna Brøndum. På billedet mangler Ellen Sørensen og Anne Rasmussen. Foto: Pia Mortensen

Kært barn med mange navne fylder 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alders- og Invalideforening for Brørup og omegn blev stiftet i 1944. I dag hedder foreningen Danske Seniorer og kan fredag den 24. maj fejre 75 års jubilæum.

Brørup: Et kært barn har mange navne. Danske Seniorer i Brørup har haft fire forskellige i foreningens 75-årige levetid.

Dåbsnavnet er Alders- og Invalideforening for Brørup og omegn og blev stiftet af Kirstine og Martin Oldenborg, Harbjerg tilbage i 1944. 75 medlemmer betalte kontingentet, der lød på to kroner. Senere blev navnet ændret til Brørup Pensionistforening og senere igen til Brørup Efterløns- og Pensionistforening. I 2016 blev navnet ændret til Danske Seniorer Brørup, og foreningen tæller i alt 574 medlemmer, der alle betaler et kontingent på 100 kroner.

Foreningen arbejder for at samle seniorer i Vejen Kommune til aktiviteter af oplysende, kulturelt og social art.

- Sidste år havde vi 37 forskellige arrangementer, fortæller Lilly Laugesen, der ikke kun er den første kvindelige formand, men også kan se frem til at blive den længst siddende formand.

Næste år tangerer hun den nuværende rekord, der indehaves af Gregers Hansen, der var formand fra 1976 til 1990.

- Jeg har da planer om at slå den, griner hun.

Til den plan får hun stor opbakning fra sin bestyrelse:

- Lilly er en god formand. Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen - hun er god til at uddelegere, men hun tager nu det meste selv, siger Jørgen Henningsen, der er bestyrelsesmedlem.

Sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer tilbyder foreningen blandt andet en indkøbs- og kørselsordning.

- Vi handler ind sammen med dem, der ikke selv kan køre. Det kan også være kørsel til frisøren eller måske til banken, og vi henter og bringer også til arrangementerne på Fredenshjem og Lundtoft, fortæller næstformand Kaj Pedersen.

Jubilæet fejres på Markedsrestaurationen i Brørup, hvor Vejen Garden spiller op ved gæsternes ankomst. Gæsterne kan glæde sig til en tre-retters menu, som Arne Haahr og hans stab sørger for. I løbet af aftenen er der et festligt indslag ved Søskendekoret Olesen.

- Vi håber, vi kan nå op på 150-160 pensionister, der vil være med til at fejre dagen, lyder opfordringen fra Lilly Laugesen.

Bestyrelsen bag
Formand: Lilly LaugesenNæstformand: Kaj Pedersen

Kasserer: Grethe Hansen

Sekretær: Ellen Sørensen

Bestyrelsesmedlem: Anny Knudsen, Christine Jensen og Anna Brøndum

Suppleant: Jørgen Henningsen og Anne Rasmussen

Kært barn med mange navne fylder 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce