Julemuseet åbner med en stor bunke julegaver

Brødrene Brian og Benny Lillelund har slået dørene op til en ny sæson i Lillelund Julemuseum ved Sønderskov. Foto: Søren Dippel

Julemuseet åbner med en stor bunke julegaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderskov: De seneste dage har der næsten hersket både trængsel og alarm i Lillelund Julemuseum på Sønderskovgårdvej ikke langt fra Museet på Sønderskov. julemuseet har taget fat på sin tredje sæson, og det sker efter flere nye investeringer. Nyt er det for eksempel, at julemuseets skabere, brødrene Brian og Benny Lillelund, har indrettet en rigtig gammeldags købmandshandel med alt, hvad der hører til: købmandsdisk, et monstrum af et kasseapparat og en stor samling fine og farvestrålende kaffedåser fra gamle dage. Julekøb står der på købmandshandlens skilt, og det er så sandt som skrevet. Her kan man nu købe julegaver, der allerede er pakket ind.

- Det kan være, man har brug for en mandelgave, og prisen er en flad tyver, siger Brian Lillelund, der i flere år har samlet på de gamle kaffedåser.

Julemuseets største investering er en 3,5 meter høj kaffekande - en Madam Blå, som tidligere har stået til pynt i Tivoli, men som nu pryder Lillelund Julemuseums gårdsplads. 

- I den forgangne sæson har vi investeret mellem 25.000 og 30.000 kroner. Det er ren underskudsforretning, men det er også ren nostalgi. Det er ikke for pengenes skyld, vi driver et julemuseum. Når man står ved den kæmpe store kaffekande, føler man sig faktiske som en lille nisse. Siden vi har fået opstillet den kaffekande, er folk begyndt at stoppe op for at se den og for at tage billeder, siger Benny Lillelund.

Foruden den gigantiske Madam Blå og købmandsbutikken har julemuseet investeret flere tusinde kroner i et imponerende mekanisk nissehus fra 1950'erne. Det var den slags mekanik, der hvert år til jul i gamle dage kunne få alle søde børn til at trykke næserne flade mod et hvert stormagasins udstillingsvindue.

- Jeg tror, det er en god investering, for der er flere blandt vores museums gæster, som har fortalt, at den slags mekanik i Tyskland sælges for mellem 40.000 og 50.000 kroner, siger Benny Lillelund.

De to brødre har planer om flere investeringer - blandt andet har de fået et godt øje til en gigantisk tromme i gyldne og lyserøde farver.

 

Fakta
Lillelund Julemuseum har adresse på Sønderskovgårvej 6, Brørup, ikke langt fra Museet på Sønderskov.I den forgangne sæson har museet haft 350 besøgende.

Museet har flere end 2500 udstillede ting og sager.

Museet er at finde på Facebook, ligesom det har sin egen hjemmeside på internettet.

I denne sæson holder Lillelund Julemuseum åbent lørdag og søndage i tidsrummet, 12-16. Der er kaffe på kanden og julegodter at smage.

Uden for julesæsonen holder museet søndagsåbent.

Entre til museet koster 50 kroner, men børn  i følge med betalende voksne kommer gratis ind.  
I julemuseets ny gammeldags købmnadsbutik kan man købe julegaver, der allerede er pakket ind. Foto: Søren Dippel
I julemuseets ny gammeldags købmnadsbutik kan man købe julegaver, der allerede er pakket ind. Foto: Søren Dippel

Inspirationen

Inspirationen til julemuseet fik de to brødre, da de en juleaften var på en bustur til Weihnachtsmuseum Rothenburg ikke langt fra Nürnberg i Tyskland. 

Benny og Brian Østergaard Lillelund er født i Esbjerg, men flyttede til Holsted, hvor de er vokset op. Når det var jul, var det altid Benny, der fik lov at pynte juletræet. En jul fandt han på at skifte juletræet ud med et vissent ét fra skoven, male det med hvidt snespray og pynte det med 24 røde roser med stilkene stukket ned i kasserede glas fra vaniljestænger. I dag er han ikke i tvivl om, at det kreative påfund er skyld i, at han i dag er uddannet blomsterbinder.  Brian har været servicemedarbejder i Legoland, men er ansat hos Extra Måtteservice i Holsted.

 

Julemuseet åbner med en stor bunke julegaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce