Julemanden blev vækket - og blev våd

Børn og voksne dansede om juletræet, efter at julemanden i Skodborg var blevet vækket søndag eftermiddag. Foto: Dorthe Andresen

Julemanden blev vækket - og blev våd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag eftermiddag var det slut med at sove for Skodborgs julemand. Han blev vækket af byens børn og voksne, og så gik turen gennem byen til brandstationen, hvor der blev danset om juletræet.

Skodborg: Stort set hele søndagen blev der vredet vedvarende regn ud af skyerne, så det var både et vådt orkester, en våd julemand og et vådt følge af børn og voksne, der - efter den traditionelle vækning ved Skatkær og en gåtur gennem byen - ankom til Skodborg Brandstation på Gl.Vejenvej.

Her stod de julerøde brandbiler parkeret ude foran garagen, for indenfor var der ikke plads til andre køretøjer end barnevogne. For der var blevet dækket op med borde og stole, og midt i det hele strålede det flot pyntede juletræ.

Et sted mellem 150 og 200 børn og voksne tog plads ved bordene - og som belønning for det hårde arbejde, det var at få liv i julemanden, blev der serveret gratis æbleskiver og saft til børnene, så alle havde fået noget at styrke sig på, inden der traditionen tro skulle danses om juletræet - og måske flere skulle danse sig lidt mere tørre end de var, da de kom efter turen ude i regnen.

Og sammen med julemanden blev der så sunget julesange og danset om træet, så selv de, der måske endnu ikke var i julehumør, kom det.

Julemanden fik naturligvis tid til at snakke med børnene, da alle var kommet i tørvejr på byens brandstation. Foto: Dorthe Andresen
Julemanden fik naturligvis tid til at snakke med børnene, da alle var kommet i tørvejr på byens brandstation. Foto: Dorthe Andresen
Nis, Vejen-redaktionens praktikantnisse, ville rigtig gerne have danset med de andre nisser om juletræet. Men han måtte nøjes med at kigge på. Foto: Dorthe Andresen
Nis, Vejen-redaktionens praktikantnisse, ville rigtig gerne have danset med de andre nisser om juletræet. Men han måtte nøjes med at kigge på. Foto: Dorthe Andresen
Der var gratis æbleskiver som belønning for at have været med til at vække julemanden. Foto: Dorthe Andresen
Der var gratis æbleskiver som belønning for at have været med til at vække julemanden. Foto: Dorthe Andresen
Der var godt fyldt i brandstationens garage. Brandbilerne var for en stund parkeret udenfor. Foto: Dorthe Andresen
Der var godt fyldt i brandstationens garage. Brandbilerne var for en stund parkeret udenfor. Foto: Dorthe Andresen
Et vedholdende regnvejr sørgede for, at det både var et vådt orkester, en våd julemand og et vådt følge, der ankom til brandstationen efter gåturen gennem byen. Foto: Dorthe Andresen
Et vedholdende regnvejr sørgede for, at det både var et vådt orkester, en våd julemand og et vådt følge, der ankom til brandstationen efter gåturen gennem byen. Foto: Dorthe Andresen
Det er godt at få lidt at styrke sig på, inden der skal danses om juletræet. Foto: Dorthe Andresen

Annonce
Annonce
Annonce