Jubilerende sportsforening er blandt Danmarks ældste

- I dag har vi flere end 300 medlemmer, og fodboldafdelingen tæller et oldboyshold, et seniorhold seks forskellige u-pige- og u-drengehold, siger Bække Sportsforenings formand, Klaus Schmidt. Foto: Søren Dippel

Jubilerende sportsforening er blandt Danmarks ældste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bække Sportsforening har indtil videre solgt godt 100 billetter til foreningens 125-års jubilæumsfest i Hærvejshallen.

Bække: Det er kun de færreste af landets sportsforeninger, der har været aktiv i lige så mange år, som Bække Sportsforening (BSF). Lørdag den 14. september har foreningen således inviteret til 125-års jubilæum med spisning, taler, musik og dans. Det er sikkert også kun de færreste sportsforeninger, der ejer både egne boldbaner og eget klubhus. Men også det kan Bækkes jubilerende sportsforening glæde sig over.

Foreningen blev stiftet i 1894, og Niels P. Andersen var første mand på formandsposten. I begyndelsen, var det fodbolden, som var foreningens eneste sportsgren. Men i 1970'erne meldte håndboldspillerne sig også, og siden er sportsaktiviteterne blevet til flere: Badminton, gymnastik og dart.

Bække Sportsforening har i årenes løb regelmæssigt også inviteret til årlige sportsfester. Den seneste gav et overskud på 20.000 kroner. Bankospil i Hærvejshallen hver søndag aften hører også med til jubilarens regelmæssige arrangementer. Ved den kommende søndags bankospil bliver der i anledning af jubilæet også arrangeret en ekstra jubilæumsrunde. Overskuddet fra bankospillene bruger foreningen til at holde medlemskontingentet så lavt som muligt.

- I dag har vi flere end 300 medlemmer, og fodboldafdelingen tæller et oldboyshold, et seniorhold og seks forskellige u-pige- og u-drengehold, siger foreningens formand, Klaus Schmidt.

Fakta
Hvis der blandt jubilæumsgæsterne skulle være nogle gavmilde deltagere, kunne Bække Sportsforening godt ønske sig:Noget belysning ved Hærvejshallen og to nye 11-mands mål - de gamle er meget vakkelvorne.

Fodboldstjerner

Som en af landets ældste sportsforeninger kan det ikke undre, at Bække Sportsforening også udklækket fodboldstjerner. I 1967 kunne Vagn Hedeager, der var bidt af en gal fodbold, skrive under på en professionel kontrakt med den amerikanske klub "Whips" i Washington i USA.

En anden stjernespiller fra Bække, var Per Madsen, som ikke færre end fem gang blev udtaget til det danske fodboldlandshold.

- I øjeblikket spiller Bække Sportsforenings skrappeste fodboldhold i serie 5, og første runde indledes på lørdag, når vi hjemme skal møde Vejrup-Gørding Fodbold. Det er klokken 11.00 ved Hærvejshallen, siger Klaus Schmidt.

Han kan fortælle, at der indtil videre er blevet solgt godt 100 billetter til jubilæumsfesten, der holdes i Hærvejshallen.

Jubilerende sportsforening er blandt Danmarks ældste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce