Internationalt besøg i Askov - på dansk

Klaus Kildemand, med hund, viser aftenens fire gæster vej til familiens hjem i Askov. Foto: Mikael Dynnes Holmbo

Internationalt besøg i Askov - på dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag aften var 44 internationale gæster på Askov Højskole inviteret indenfor hos flere forskellige familier i Askov. Én af dem, der for tredje gang åbnede sit hjem for fire unge højskolegæster, var Klaus Kildemand.

Askov: De sidste tre uger var Askov Højskole vært for kurset "Dansk på Askov," hvor 44 elever med 17 forskellige nationaliteter blev undervist i det danske sprog og dansk kultur.

Inden eleverne forlod højskolen lørdag, var de torsdag aften inviteret hjem til en række lokale familier for at tale dansk og få dansk kultur tættere ind på kroppen.

Victor fra Frankrig, Angelika fra Polen, Karina og Erikas, begge fra Litauen, var gæster i Klaus Kildemand og familiens hjem, hvor der blev serveret kaffe, te og kage. Gæsterne havde taget en stor æske Anthon Berg chokolade med som gave.

For 24-årige Victor, der har studeret statskundskab ét år på Københavns Universitet, var det en stor oplevelse at være på besøg i familien Kildemands hjem.

- Det var spændende. Det er godt, at de åbner deres dør for os og fortæller om deres liv, siger han på dansk.

Hjemme i Paris kommer Victor i Den Danske Kirke for at øve sig på sproget og møde danskere. Dansk er et svært sprog, men han holder alligevel af udfordringen.

- Jeg kan godt lide sprogets melodi og sprogets tone, siger han.

Jeg synes, det er alletiders. Det er en god lejlighed til at komme til at snakke med nogle mennesker og engagere hele familien. Jeg er glad for, at mine børn også får noget ud af det.Klaus Kildemand
Victor fra Frankrig og Karina fra Litauen var begge glade for deres tre ugers ophold på Askov Højskole. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Victor fra Frankrig og Karina fra Litauen var begge glade for deres tre ugers ophold på Askov Højskole. Foto: Mikael Dynnes Holmbo

Snak om uddannelse og cykelkultur

Der var adskillige emner oppe at vende ved spisebordet i familien Kildemands hjem. Samtalen foregik udelukkende på dansk, selvom det et par gange var nødvendigt at nævne enkelte ord på engelsk.

Blandt andet blev der talt om, at der i Danmark er en meget stærk cykelkultur i modsætning til de fire gæsters hjemlande. Victor mente, at det næsten var for farligt at cykle rundt i Paris' gader.

Derudover talte selskabet om det danske kongehus og grinte lidt af USA's præsident Donald Trump, ligesom der blev snakket om det danske uddannelsessystem, den danske karakterskala og forskellen i skoledagenes længder i de repræsenterede lande.

Det var tredje gang, at Klaus Kildemand og familien bød højskolens gæster indenfor, og spørger man Klaus, er det bestemt ikke sidste gang.

- Jeg synes, det er alletiders. Det er en god lejlighed til at komme til at snakke med nogle mennesker og engagere hele familien. Jeg er glad for, at mine børn også får noget ud af det, siger han.

Klaus mener samtidig, at det er vigtigt, at borgerne i Askov gør en aktiv indsats for at bidrage til højskolen.

- Det er dejligt, at vi har en højskole, og den er en vigtig del af byen. På den måde er det vigtigt at hjælpe til, siger han.

For Klaus Kildemand og familien handler det i høj grad om at hjælpe Askov Højskole og vise Danmark frem. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
For Klaus Kildemand og familien handler det i høj grad om at hjælpe Askov Højskole og vise Danmark frem. Foto: Mikael Dynnes Holmbo

Internationalt besøg i Askov - på dansk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce