Hovedperson i sag om Skovgårdsvej får kritik for mangel på moral

Peter Smith og Henrik Kjær Nielsen, til højre, er to af naboerne til Martin Lund Madsens ejendom, der ligger omkring 300 meter fra boligkvarteret Egevænget i Askov. Foto: Jørgen Schultz

Hovedperson i sag om Skovgårdsvej får kritik for mangel på moral

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en årrække har svineproducenten Martin Lund Madsen flere gange overtrådt miljøtilladelsen på ejendommen ved Estrupvej ved Askov. En gruppe af beboere fra Askov har meldt overtrædelsen til politiet, som dog har standset efterforskningen. Det har

Askov: En gruppe af beboere fra Askov har klaget til Statsadvokaten i Viborg, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi har valgt at standse efterforskningen af Ny Endrupholm A/S, der har Martin Lund Madsen som direktør.

Martin Lund Madsen valgte sidste år i oktober at foretage en spærring af Skovgårdsvej, efter at han havde fået Højesterets dom for, at Banedanmarks ekspropriation af vejen var ulovlig. Skovgårdsvej har været spærret siden.

En gruppe af beboere i Askov har anmeldt Ny Endrupholm A/S for en bevidst og systematisk overproduktion af svin gennem flere år på svinebruget med adresse på Estrupvej lige uden for Askov. Ejendommen ligger omkring 300 meter fra boliger i Askov.

- Vi har som naboer gennem årene jævnligt været plaget af lugtgener fra svinebruget, lyder det i politianmeldelsen.

Da regeringen i slutningen af 2018 foretager en lovændring, der muliggør godkendelse af en sådan overproduktion, vælger Madsen at lovliggøre overproduktionen ved at ansøge om godkendelse efter den nye lov. Men hov - det er jo lige præcis, hvad Madsen anklager Vejen Kommune for at gøre, når kommunen søger at lovliggøre Skovgårdsvej ved anvendelse af vejloven ved den nye ekspropriation.
Henrik Kjær Nielsen, beboer i Askov

Flere overtrædelser

Henrik Kjær Nielsen, der er kontaktperson for Askovborgerne, gør opmærksom på, at der gennem årene flere gange er konstateret overtrædelser af den tilladte svineproduktion, som dermed har medført en større miljøpåvirkning. Askovborgerne blev opmærksomme på overtrædelserne med baggrund i udsendt høringsmateriale vedr. en ny miljøgodkendelse af svinebruget.

Vejen Kommune bekræfter overtrædelserne. Ifølge et tilsynsnotat fra Vejen Kommune er der konstateret en overproduktion på 12,4 procent i 2013 og igen i 2015 og 2016 på henholdsvis 8,3 og 6,6 procent. Efter en påtale rettede Ny Endrupholm A/S ind. I 2018 blev der ved tilsyn så igen konstateret en overproduktion - denne gang på 3,6 procent.

Sally Jane Huntingfjord, agronom og fagkoordinator ved Vejen Kommune, konstaterer i et bilag i sagen, at der i forbindelse med overproduktionen i 2018 drøftes to muligheder for lovliggørelse. Enten skal produktionen reduceres til det niveau, der er i den gældende miljøgodkendelse, eller også skal ejeren indsende en ansøgning om godkendelse efter paragraf 16 i den nye Husdyrbruglov.

Ny Endrupholm A/S vælger det sidste og modtager i februar i år en ny miljøtilladelse, som betyder, at den tidligere konstaterede overproduktion ikke længere er ulovlig.

Det er ikke mindst på baggrund af oplysningerne fra Vejen Kommune om lovliggørelsen, at Syd- og Sønderjyllands Politi vælger at standse efterforskningen.

Intet svar fra Statsadvokaten

Den afgørelse har beboerne klaget over til Statsadvokaten. Men der er endnu ikke modtaget svar.

Henrik Kjær Nielsen kalder nu svineproducentens ageren omkring Skovgårdsvej og den nye miljøgodkendelse på ejendommen på Estrupvej for værende dobbeltmoralsk - eller et udtryk for mangel på moral.

- Askov Bylaug har tidligere gennem JydskeVestkysten opfordret Martin Lund Madsen til at genåbne Skovgårdsvej, mens den langvarige sagsbehandling foregår. Bylauget argumenterede med, at Askovs beboere bliver brugt som gidsler i Madsens strid med myndighederne. En strid som vi beboere jo hverken har lod eller andel i, og samtidig må tåle generne fra svinefarmen med bl.a. tung trafik af gylletransporter ad vores i forvejen overfyldte veje gennem byen. Martin Lund Madsen blev konfronteret med denne opfordring. Han svarede, at her i landet er vi nødt til at holde os til lov og ret. Derfor bliver Skovgårdsvej ikke genåbnet.

Men, hov...

Det er her, at det med moralen kommer ind i billedet for Henrik Kjær Nielsen, der føler sig provokeret:

- For det forholder sig jo sådan, at den samme Madsen ironisk nok gennem flere år har haft en ulovlig overproduktion i forhold til gældende miljøgodkendelse på gården på Estrupvej. Overskridelsen påtales flere gange af kommunen, men Madsen mener åbenbart ikke, at han behøver at overholde lov og ret. Da regeringen i slutningen af 2018 foretager en lovændring, der muliggør godkendelse af en sådan overproduktion, vælger Madsen at lovliggøre overproduktionen ved at ansøge om godkendelse efter den nye lov. Men hov - det er jo lige præcis, hvad Madsen anklager Vejen Kommune for at gøre, når kommunen søger at lovliggøre Skovgårdsvej ved anvendelse af vejloven ved den nye ekspropriation. Er det dobbeltmoral - eller måske nærmere mangel på moral, lyder spørgsmålet fra Henrik Kjær Nielsen.

Mens han og de øvrige Askovborgere fortsat venter på svaret på klagen til Statsadvokaten over politiets standsning af efterforskningen.

Ingen kommentarer

JydskeVestkysten har forelagt kritikken fra Askov-naboerne for Martin Lund Madsen. Han ønsker ikke at kommentere på kritikken.

Hovedperson i sag om Skovgårdsvej får kritik for mangel på moral

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce