Hovborg viser vejen: Kartofler kan bruges til alt muligt

Hygum Hjemstavnsgården var repræsenteret ved kartoffelfestivalen i Hovborg, og disse tre mænd viste, hvordan man tog kartofler op i gamle dage. Fra venstre mod højre ses Svend Eilrich, Svend Dixen og Kurt Lange Petersen. Foto: Astrid J. Vestergaard

Hovborg viser vejen: Kartofler kan bruges til alt muligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første kartoffel-festival i Hovborg var velbesøgt. Folk valfartede til for at blive klogere på "de gyldne knolde".

HOVBORG: Kartofler er ikke blot et ord, der rimer på guitaristen Mark Knofler.

Kartofler er meget mere end dét, og det ved de i Hovborg.

Byen har netop afviklet en velbesøgt kartoffelfestival, der var fyldt med smagsprøver, foredrag, konkurrencer, underholdning og muligheden for både at hilse på lokale kartoffelavlere og prøve kunsten af lave kartoffelmel på gammeldags manér.

Festivalen involverede ikke kun folk fra kartoffelindustrien - også lokale skolebørn tog del i den.

4. klasse fra Vejen Friskole, Andst Børne- og Skolecenter og Holmeå Børnecenter var i forbindelse med festivalen budt indenfor hos virksomheden BJ Agro, der rådgiver kartoffelavlere i hele landet.

Efter min mening kan vi ikke starte for tidligt med at give børnene lyst til at spise kartofler. Det er alt for let for børn i dag at sige nej til kartofler.
Benny Jensen, virksomhedsejer
Gertrud Sand - kendt som
Gertrud Sand - kendt som "The Kartoffelwoman" - kiggede naturligvis forbi kartoffelfestivalen og leverede morsomme replikker. Foto: Astrid J. Vestergaard

Behov for en tidlig indsats

Indehaver af virksomheden, Benny Jensen, er begejstret for børnenes besøg og siger:

- Efter min mening kan vi ikke starte for tidligt med at give børnene lyst til at spise kartofler. Det er alt for let for børn i dag at sige nej til kartofler. Det handler om at få dem til at se, at kartofler ikke behøver være kedelige. De kan indgå i vidt forskellige madretter, og stivelsen bruges til uendeligt meget, for eksempel spegepølse, vingummi og mayonnaise. Derudover er kartoflerne klimavenlige.

Kirsten og Martin Ravn, som producerer kartofler på Lindegård ved Hovborg, havde en stand på festivalen, og de nød at få mulighed for at præsentere deres produkt.

- Vi sælger kartofler til fem forskellige, lokale brugser, og vi sælger dem også i en vejbod. At stå på festivalen med vores kartofler var god reklame for os, lyder det fra det lokale gårdejerpar.

Lækre smagsprøver var sat frem. Foto: Astrid J. Vestergaard
Lækre smagsprøver var sat frem. Foto: Astrid J. Vestergaard

Gertrud og kartoffeløl

Kartoffelfestivalen fik besøg af Gertrud Sand - "The kartoffelwoman" fra De Nattergales julekalender - og af have-entusiast Søren Ryge.

Der blev solgt et bredt udvalg af kager, hvor kartofler indgik som en del af opskriften, og bryggeriejer Tim Hyldal fra Bække præsenterede på Hovborg Kro en kartoffeløl.

- Det har været spændende at skabe sådan en øl. Det var en udfordring at få væsken til at trække op gennem kartoffellaget, der lå stift øverst oppe, og det var noget af et arbejde at gøre rent efter fremstillingen. Derudover var det svært at gøre øllet klart, så man ikke kan se rester af kartoffelstivelsen i den, fortæller bryggeriejeren.

Hans kartoffel-øl kan nu købes på Hovborg Kro som det eneste sted i landet.

Sensommerens flotte georginer var hentet ind i teltet og pyntede smukt. Foto: Astrid J. Vestergaard
Sensommerens flotte georginer var hentet ind i teltet og pyntede smukt. Foto: Astrid J. Vestergaard

En stolt formand

Nicolaj Pedersen, formand for Hovborg Lokalråd, er tilfreds med festivalens afvikling og siger:

- Jeg er stolt af den festival, vi sammen med Vejen Kommune har stablet på benene, og jeg håber, at vi i Hovborg også fremadrettet kan være med til at brande Vejen Kommune som et fødevare-centrum. På sigt må vores festival meget gerne udvikle sig til en festival i stil med rosen-festivalen i Bogense.

Festivalen bød også på konkurrencer. Foto: Astrid J. Vestergaard
Festivalen bød også på konkurrencer. Foto: Astrid J. Vestergaard
De gyldne knolde så man overalt. Foto: Astrid J. Vestergaard
De gyldne knolde så man overalt. Foto: Astrid J. Vestergaard
Svend Eilrich laver her kartoffelmel på gammeldags manér. Foto: Astrid J. Vestergaard
Svend Eilrich laver her kartoffelmel på gammeldags manér. Foto: Astrid J. Vestergaard
Lækre kager med kartofler i blev solgt, smagt og rost. Foto: Astrid J. Vestergaard
Lækre kager med kartofler i blev solgt, smagt og rost. Foto: Astrid J. Vestergaard
Veteranorkestret fra Esbjerg spillede lørdag ved kartoffelfestivalen. Foto: Astrid J. Vestergaard
Veteranorkestret fra Esbjerg spillede lørdag ved kartoffelfestivalen. Foto: Astrid J. Vestergaard
Kartoffelavlerne Kirsten og Martin Ravn leverer kartofler til fem lokale brugser, og mange roste dem på festivalen for deres velsmagende kartofler. Foto: Astrid J. Vestergaard
Kartoffelavlerne Kirsten og Martin Ravn leverer kartofler til fem lokale brugser, og mange roste dem på festivalen for deres velsmagende kartofler. Foto: Astrid J. Vestergaard

        Forskellige kartoffelsorter blev vist frem. Foto: Astrid J. Vestergaard
Forskellige kartoffelsorter blev vist frem. Foto: Astrid J. Vestergaard

        Gertrud Sands humor trak mange til. Foto: Astrid J. Vestergaard
Gertrud Sands humor trak mange til. Foto: Astrid J. Vestergaard

        Bryggeriejer Tim Hyldal i Bække har fremstillet en kartoffeløl, der blev præsenteret på festivalen. Her vises øllen af Sira Hyldal Sørensen. Foto: Astrid J. Vestergaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce