Frygter nyt raid: Politiet advarer BMW-ejere

Tyven eller tyvene brød seks BMW´er op ved at knuse bilruder og bagefter afmontere bilernes rat og airbags. Arkivfoto

Frygter nyt raid: Politiet advarer BMW-ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natten til onsdag smadrede en tyvebande ruderne i seks parkerede BMW'er på Vinkelvej i Vejen og stjal samtlige bilers rat og airbags.

Vejen: Klokken 02.15 natten til torsdag blev flere tyverialarmer aktiveret hos en bilforhandler på Vinkelvej i Vejen. En af politiets patruljer rykkede straks ud, og kunne snart efter konstatere, at der kunne være tale om fejlalarmer.

Alligevel får hændelsen Syd- og Sønderjyllands Politi til advare ejere af biler specielt af bilmærket BMW.

På et tidspunkt mellem tirsdag klokken 19 og onsdag morgen klokken 08.00 blev den samme bilforhandler på vinkelvej nemlig udsat for et omfattende tyveri, hvor tyven eller tyvene brød seks BMW´er op ved at knuse bilruder og bagefter afmontere bilernes rat og airbags. Det er seks såkaldt M-rat og airbags, som er blevet stjålet. Værdien af de samlede tyvekoster repræsenterer et større beløb.

Dertil kommer, at bilernes ratspoler er blevet ødelagt, og nu står bilerne tilbage med lakskader, som også skal repareres.

- Vi kunne godt frygte, at nogen igen er i færd med et planlægge et raid mod BMW'ere - ikke bare hos bilforhandlere, men også hos private bilejere. Vi har allerede sikret os spor fra gerningsstedet, og vi vil gennemgå optagelserne fra videoovervågningen på stedet, siger politikommissær Kristian Harbo Sørensen.

Vi kunne godt frygte, at nogen igen er i færd med et planlægge et raid mod BMW'ere.
Kristian Harbo Sørensen, politikommissær

Plyndret på stribe

I oktober var det en tyvebande, som har specialiseret sig i at bryde ind i BMW-biler og afmontere kostbart udstyr, der var spil i Vejen. Tyverierne og ødelæggelserne den gang løb op millioner af kroner.

Politiet havde da modtaget mange anmeldelser om tyverier fra BMW'er, der nærmest blevet plyndret på stribe. Her var der tale om et stort organiseret tyveri af forskelligt udstyr fra bilerne: bilrat, navigationsanlæg, klimakontroller og gearvælgere af mærket: X-Drive. Det er lykkedes endda tyvene at afmontere og stjæle motoren fra en BMW, dørene, bagklappen og fronthjelmen.

Et af gerningsstederne nemlig på Adsersbølvej ved Brørup satte tyvene den ribbede BMW i brand og stak af fra gerningsstedet, og bilen, der var uindregistreret, udbrændte.

Frygter nyt raid: Politiet advarer BMW-ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce