Frokostjazz afslutter ferietiden

Citymanager Flemming Simested har skaffet lidt behagelige festivalstole, som nogle kan tage plads i - og ellers er der borde og stole til resten. Foto: Dorthe Andresen

Frokostjazz afslutter ferietiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med arrangementet "Frokostjazz på rådhuspladsen" vil Vejens handelsstandsforening byde små og store borgere velkommen tilbage fra ferie. Der er frokostjazz fra klokken 11 til 14.

Vejen: For de flestes vedkommende er sommerferien slut, og hverdagen er begyndt.

Lørdag den 17. august vil handelsstandsforeningen i Vejen dog gerne byde alle velkommen tilbage fra ferie, og det sker med arrangementet "Frokostjazz på rådhuspladsen."

Fra klokken 11 til 14 er der derfor lagt op til masser af hygge og musik.

Klokken 11 er det Nikolaj Banggaards 5000/6000 band, der spiller, og klokken 12.30 kan man opleve det lokale jazzband Voyage med sangerinden Thilde Dam, der ifølge Vejens citymanager Flemming Simested har "en fantastisk stemme i international klasse."

Det er første gang, at handelsstandsforening holder sådan et arrangement, så Flemming Simested håber, at borgerne - både de store og små - vil bakke op.

- Jeg er spændt på, hvordan det går, lyder det fra citymanageren, der gerne vil gøre arrangementet til en tradition, hvis det altså bliver en succes.

- Om det så også lige skal være jazz, ved jeg ikke, men jazzmusik kan de fleste lide, siger Flemming Simested.

På rådhuspladsen er der også stadig "Vejen By Strand," hvor børnene kan hygge sig i det bløde sand.

Frokostjazz afslutter ferietiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce