Frivillige holder byen blomstrende

Hvem er det, der holder det lille bed ved hovedgaden i Glejbjerg så smuk? Det er såmænd Sigurd Thomsen, Harald Viuf, tovholder Birgit Madsen, Inge-Lise Lauridsen og Vita Noer - byens frivillige havemænd. Sidstnævnte var fraværende. Foto: Steen Rasmussen

Frivillige holder byen blomstrende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver torsdag formiddag rykker Glejbjerg gartnere ud med hakke, rive og plæneklipper - og en kop kaffe tilsat hygge.

GLEJBJERG: Nogle tror stadig, at kommunen kommer marcherende med al mulig service. Andre tager sagen i egen hånd og gør en kolossal forskel.

De frivillige havemænd m/k i Glejbjerg hører til i sidstnævnte kasse. Det er f.eks. dem, som sørger for, at bede og blomster ved byens indfaldsveje og plæner og pladser rundt i byen er friserede og indbydende.

Og lønnen - ja, den bærer sig selv og består i lige dele stolthed over at være med til at holde byen pæn og præsentabel og så i et rundstykke eller to, som borgerforeningen donerer, og som indtages med kaffe og god snak på bænken ved brugsen eller, hvis det river og rusker, inde ved et cafebord inde i butikken.

- Jo, selvfølgelig hygger vi os. Det er da også en del af det, fortæller Birgit Madsen og Inge-Lise Lauridsen, mens de luger det lille blomsterbed på hjørnet af Borgergade og Grenevej.

Bag indsatsen står borgerforeningen, som tog initiativet og stillede penge til rådighed for to, tre år siden, men deltagerne er i høj grad selvstyrende. De har f.eks. selv skaffet ekstra midler til en trailer, plæneklipper, busktrimmer og et udvalg af hakker og river. Sponsorerne - stort set alle byens virksomheder - har fået deres navne og logoer på traileren. Seneste har havefolket også fået del i formuen fra den nu nedlagte snerydningsforening.

- Vi mødes - hvis det altså ikke regner, for så holder vi fri - hver torsdag formiddag, og vi vil da gerne være nogle flere, som vil hjælpe til. Det er ikke spor svært, og så kommer man med i et lille fællesskab og får man hyggen med. Det kræver bare, at man har lidt tid i overskud.

Indtil videre består truppen af tovholder Birgit Madsen, Inge-Lise Lauridsen, Vita Noer, Sigurd Thomsen og Harald Viuf.

Selvfølgelig hygger vi os. Det er da også en del af det.
Birgit Madsen og Inge-Lise Lauridsen
Byens virksomheder har sponseret de frivilligere gartneres maskinpark. Foto: Steen Rasmussen
Byens virksomheder har sponseret de frivilligere gartneres maskinpark. Foto: Steen Rasmussen
En plæneklipper, en buskrydder og diverse haveredskaber. Det frivillige team i Glejbjerg går ikke ned på udstyr. Foto: Steen Rasmussen
En plæneklipper, en buskrydder og diverse haveredskaber. Det frivillige team i Glejbjerg går ikke ned på udstyr. Foto: Steen Rasmussen

Frivillige holder byen blomstrende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce