Fnatmider gav døende store smerter: Enke klager nu til sygehus

Fnatmider smitter fra person til person og giver voldsom kløe. Birthe Hansen fra Vejen, som mistede sin mand 1. juni, opfordrer alle, som har fnat, til at stå frem, så man kan få bugt med sygdommen. Hun sendte tirsdag en klage til Kolding Sygehus, hvor hendes nu afdøde mand var indlagt. Efter indlæggelsen begyndte hans ryg at klø, og han fik senere konstateret fnat. Arkivfoto: Chresten Bergh

Fnatmider gav døende store smerter: Enke klager nu til sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en sygehusindlæggelse i Kolding fik den nu afdøde Johannes Hansen fra Vejen stærk klø på ryggen. Det tog måneder, før en hudlæge konstaterede fnat, og på det tidspunkt var huden visse steder faldet af. Johannes Hansens enke, Birthe, som også har fået konstateret fnat, har nu klaget til Kolding Sygehus og opfordrer til større åbenhed omkring den smitsomme sygdom.

VEJEN: 75-årige Birthe Hansen fra Vejen har klaget til Kolding Sygehus. Hun mener nemlig, der en stor sandsynlighed for, at hendes nu afdøde mand, Johannes, fik fnatmider i huden under indlæggelser på sygehuset tidligere på året.

- Havde sygehuset bare sagt til plejecentret, til mig som ægtefælle eller til vores læge, at der var risiko for smitte med fnat, kunne lægerne have undersøgt og behandlet min mand for dét i stedet for at prøve med forskellige salver og piller først, mod formodet allergi, som ikke virkede og bare gjorde det hele meget værre, fortæller hun.

Birthe Hansens ægtemand, Johannes, døde 1. juni. Ikke af fnat men af en årelang diabetes, der havde svækket kroppen fatalt.

Efter en indlæggelse på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus i januar i år fik han pludselig en stærk kløe på ryggen. Han fik ordineret forskellige salver og piller mod henholdsvis nældefeber, overfølsomhed og eksem. Medicinen virkede ikke mod kløen. I stedet blev huden kraftigt irriteret og faldt af omkring skulderbladene.

- Da huden faldt af, sad hans tøj fast i de åbne sår. Det var grusomt, fortæller Birthe Hansen og tilføjer:

- Nu ved jeg, hvad det vil sige at være i skærsilden! Det var dét, min mand oplevede den sidste tid. Han havde stærke, stærke smerter, og hans ryg blev ved med at klø.

Da huden faldt af, sad hans tøj fast i de åbne sår. Det var grusomt.
Birthe Hansen, enke
Har du fnat?
Fnat er en infektion i huden, som skyldes smitte med en fnatmide.

Symptomerne kan være:* Kløe - kroppens immunsystem reagerer mod mider, mideæg og midernes afføring. Indtræder to-tre uger efter smitte.* Udslæt - små røde knopper på arme og krop.* Fnatgange - kan ses med lup - specielt på fingre, langs håndranden, på albuer, fødder og kønsdele.* Kløeknuder - optræder flere uger efter, at infektionen er væk.* Skæl og skorper - giver kun let kløe, men smitter mere på grund af mider i støvet.Har du mistanke om, at du har fnat, skal du kontakte din læge og sættes i behandling.

Fravalgte gummihandsker på dødslejet

Birthe Hansens hud begyndte også at klø. Hun troede, det var myggestik, men da kløen tog til, gik hun til lægen og blev sendt til hudlæge i Kolding.

25. maj fik både hun og hendes afdøde mand konstateret fnat.

- Hudlægen fandt hurtigt en levende fnatmide på mit håndled. Den målte cirka en femtedel af en millimeter, fortæller hun.

Ægteparret påbegyndte straks en behandling for fnat, og på ældrecentret Kærdalen i Vejen, hvor Johannes Hanen boede den sidste tid, tog man sine forholdsregler. Personalet, som tilså ham, var iført beskyttelsesdragter og brugte gummihandsker.

- Jeg burde nok havde taget de samme forholdsregler, men jeg ville altså ikke sidde hos min døende mand og holde ham i hånden med gummihandsker på, fortæller Birthe Hansen, som efter sin mands død er påbegyndt endnu en behandling for at komme de hastigt formerende fnatmider til livs.

Venner og bekendte, som besøgte Johannes Hansen, før han døde, blev også smittet med fnat, og alle har nu været i behandling, oplyser Birthe Hansen.

Hun opfordrer til større åbenhed i befolkningen omkring fnat.

- Jeg mener, der er behov for at oplyse om de små miders skjulte liv på en lige så naturlig måde, som vi i dag snakker om lus og bekæmpelse af dem. Hvis ikke man står frem og åbent fortæller, at man har fnat, risikerer man jo at smitte andre, og så risikerer vi, at fnat bliver en ny folkesygdom, påpeger hun.

Birthe Hansen sendte sin klage til Kolding Sygehus i går, tirsdag.

Fnatmider gav døende store smerter: Enke klager nu til sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce