Fantastisk sæson for nyt volley-initiativ

Fem ud af seks hold fra Rødding-Skrave Volley kom hjem fra det sydjyske mesterskab med medaljer. Privatfoto

Fantastisk sæson for nyt volley-initiativ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er kun syv måneder siden, at det lokale volleyballsamarbejde Rødding-Skrave Volley blev sat i søen. Nu er det lykkes for fem ud af seks hold fra klubben at vinde medaljer ved det afsluttende sydjyske mesterskab.

Rødding/Skrave: Forhåbningerne var store, og alt var gjort klart, da Rødding-Skrave Volley i efteråret 2018 slog dørene op for kids- og teenvolley i Rødding Centret.

Nu syv måneder efter deltog hele seks hold fra Rødding-Skrave Volley ved det afsluttende sydjyske mesterskab, som blev holdt i Helle Hallerne. Og på trods af at foreningssamarbejdet Rødding-Skrave Volley endnu ikke havde haft et års fødselsdag, så kunne fem ud af seks deltagende hold rejse hjem fra Helle Hallerne med medaljer om halsen - og faktisk lykkedes det for to af holdene, at nå helt til tops og blive sydjyske mestre.

- Vi har oplevet en enorm opbakning til kids- og teenvolley fra både de samarbejdende foreninger, skoler i Rødding, Rødding Centeret og ikke mindst forældrene, fortæller Karsten Vium Strandridder, der er en af trænerne bag succesen. Han fortsætter:

- Vi har i løbet af sæsonen afholdt skolestævne, og vi fornemmer, at børn i Rødding synes, det er rigtig fedt at spille volley, så er det altså bare det hele værd, og det giver os lyst til at fortsætte med det, som vi selv synes er verdens bedste spil for børn.

En inkluderende idræt

Netop kidsvolley er i de seneste år blevet en større del af skolernes idrætsaktivitet rundt om i landet og det er ikke helt tilfældigt, mener Karsten Vium Strandridder.

- Vi oplever, at kidsvolley er en inkluderende idræt, hvor drenge og piger kan spille sammen, og hvor alle børn kan være aktive i lige stor grad. Kidsvolley er dermed et fantastisk spil til at inddrage alle børn i idrætstimerne i skolerne. Samtidigt træner det børnene i deres grundlæggende færdigheder med bold og bevægelse, da kidsvolley i de første niveauer er et kaste/gribe spil og hvor spillerne er i konstant bevægelse via et rotationsprincip i spillet.

Rødding-Skrave Kidsvolley har også oplevet, at flere forældre har taget sporten til sig, idet fire forældre har valgt at tage udfordringen op og er blevet inddraget i trænergerningen i Rødding-Skrave Volley.

Gensidig interesse

- Det betyder enormt meget, at vi mærker en gensidig interesse for sporten i området og vi håber at vi til næste sæson ser endnu flere spillere i hallen. Her håber vi, at vi kan få træningstid, så vi kan dele træningen op i kidsvolley (6-12 årige) og teenvolley (10-16 årige) for dermed at kunne målrette træningen, men også for nemmere at kunne arbejde med de sociale relationer imellem spillerne, siger Karsten Vium Strandridder.

Han opfordrer børn i alle aldre til at komme og prøve kids- eller teenvolley, når sæsonen 2019/20 fløjtes i gang op i begyndelsen af september måned. Næste sæsons træningstider er endnu ikke på plads og skal koordineres i et samarbejde imellem Rødding Centerets mange tilknyttede foreninger og idrætstilbud.

Fantastisk sæson for nyt volley-initiativ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce