En af de sidste frihedskæmpere er død - næsten 103 år gammel

Karl Christensen solgte for over 40 år siden Fiat-forhandlingen til Henning Jensen (tv), men han holdt fast i det italienske bilmærke til det sidste. Foto: Steen Rasmussen

En af de sidste frihedskæmpere er død - næsten 103 år gammel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karl Christensen voksede op i Ribe. Han huskede genforeningen i 1920, var frihedskæmper i 2. verdenskrig, Fiat-forhandler i Brørup i 39 år og siden aktiv pensionist.

BRØRUP: Den 10. februar 1920 stod mejslet i Karl Christensens hukommelse. Det var den første og klareste erindring, han havde fra sin tidlige barndom i Harreby i det tyskokkuperede Sønderjylland.Man skal nødvendigvis havde en vis årrække i bagagen for at kunne huske genforeningen, men det krav klarede Christensen. Han mener selv, han har levet et "kedeligt og normalt liv", fortæller han i Jørn Jørs Pedersens smukke og interessante nye bog med portrætter af 17 danskere på 100 og derover. Bogen udkom for et par år siden.

Men han tog fejl, Carl Christensen. Han kunne se tilbage på et liv fyldt med begivenheder og hændelser, der både havde præget Danmarkshistorien og hans eget liv. Hvem ville f.eks. ikke gerne have oplevet euforien den februar-dag i 1920, hvor danskerne i Sydslesvig stemte sig hjem i kongeriget.

"Unge dansksindede mænd deltog på tysk side med livet som indsats i 1. Verdenskrig, og mange betalte den højeste pris for en sag, der ikke var deres, og i hvilken de ingen interesse havde. Men endelig kunne endelig kunne de nu igen tale frit, og endelig kunne de tilkendegive deres indgående ønske om at vende tilbage til det, de engang var: danskere", skriver forfatteren i bogen.- Det blæste voldsomt og regnede på afstemningsdagen, flaget røg af flagstangen på gårdspladsen. Det er det, jeg kan huske, fortæller Karl Christensen i bogen.

Til sin 100 årsfødselsdag fik Karl Christensen et faldskærmsudspring. Arkivfoto
Til sin 100 årsfødselsdag fik Karl Christensen et faldskærmsudspring. Arkivfoto

Prøv noget nyt

Båndet til det danske moderland var stærkest og resultatet klart: Omkring 75 procent af befolkningen i 1. zone, omtrent det samme område, som vi i dag kender som Sønderjylland, stemte for at vende tilbage til Danmark. I 2. zone fandt afstemningen sted den 14. marts, og her var der et lige så klart tysk flertal på 80 procent. Christian den 10. kunne bestige hesten, flytte grænsen og erklære, at den 15. juni 1920 var Sønderjylland endelig vendt tilbage til dansk suverænitet.

Karl Christensen var det syvende barn i hjemmet, yngste bror til seks ældre brødre. Tidligt i hans liv brændte forældrenes gård, og jorden blev udstykket til husmandsbrug, hvorefter familien overtog farbrorens gård i Harreby. Et traditionelt landbrug med dyr og afgrøder på de halvtreds hektar tilliggende marker, en middelstor gård dengang.

Kun 20 år efter genforeningen var den igen gal med tyskerne, og denne gang blandede Karl Christensen sig i balladen. Han boede i Ribe og deltog aktivt i frihedskampen mod besætterne. Det endte med, at han blev arresteret og i seks uger sad bag lås og slå hos Gestapo på Staldgården i Kolding.

Efter krigen købte han sammen med en kompagnon et bilværksted i Brørup og blev Fist-forhandler. Sådan gik 39 år, men "så nu skulle der ske noget nyt". Siden 1985 var han en aktiv pensionist med mange rejser og oplevelser bag sig.

Og nu prøvede han så noget nyt igen: At blive udødeliggjort i en bog. Karl Christensen er død 102 år og 8 måneder gammel.

En af de sidste frihedskæmpere er død - næsten 103 år gammel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce