Elever har fået lektioner i privatøkonomi

Michael Nim, der er personlig Rådgiver i danske Banks afdeling i Vejen, har i den forgangne uge været på besøg på flere af skolerne i Vejen Kommune. Fredag besøgte han Brørupskolen. Foto: Søren Dippel

Elever har fået lektioner i privatøkonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En privatrådgiver fra Danske Bank i Vejen har undervist folkeskoleelever om at tage de rette økonomiske beslutninger. Årets Pengeuge i skolerne gennemføres i samarbejde med Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening.

Brørup: For sjette år i træk har eleverne i flere end 720 danske skoleklasser deltaget i årets Pengeuge, og Michael Nim, der er personlig Rådgiver i danske Banks afdeling i Vejen, har i den forgangne uge været på besøg på flere af skolerne i Vejen Kommune. Fredag besøgte han Brørupskolen.

- Det har været en rigtig god Pengeuge med eleverne. De har deltaget aktivt i undervisningen og havde både relevante kommentarer og relevante spørgsmål. Vi kom godt rundt om nogle af de vigtige økonomiske emner som for eksempel budget, opsparing, lån og renter, siger Michael Nim.

Han fortæller, at Danske Banks medarbejdere i Pengeugen har undervist 384 skoleklasser rundt om i landet. Det er således sjette år, banken bakker op om begivenheden.

- Det er vigtigt at styrke unges viden om penge og privatøkonomi, så de kommer godt fra start, når de selv skal i gang med at tage økonomiske beslutninger.

Et af de økonomiske emner, som er vigtigt at kende til, er også at vide, hvordan man kan risikere som dårlig betaler at havne i RKI-registret. Ifølge nye tal fra Finans Danmark er knap 50.000 unge mellem 18 og 30 år i dag registret i RKI.

Pengeugen
Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening afholder hvert år Pengeuge.I 2019 afholdes Pengeuge den 11.-15. marts (uge 11).

Formålet er at øge den finansielle forståelse i grundskolens ældste klasser (7.-9. klasse).

Under Pengeugen underviser gæsteundervisere fra landets banker på skolerne.

Al gæsteundervisning følger de officielle retningslinjer og uden virksomhedslogoer.

Danmarks første Pengeuge fandt sted i marts 2014.

Læg et budget

Michael Nim fortæller, at et af Pengeugens mål er netop at reducere antallet af unge, der kommer i RKI og mister kontrollen over deres egen økonomi eller lander i gældsfælden. Og her et budget et meget vigtigt værktøj til at få styr på økonomien.

- Det er helt afgørende, at eleverne lærer at lægge et budget med alle indtægter og udgifter, så de får et overblik over deres økonomi.

Michael Nim har også et godt råd, der kan være med til at hjælpe unges drømme godt på vej, for ved at lægge et lille beløb til side hver måned, kan man nå langt.

Bag initiativet til Pengeugen står Finans Danmark, der sammen med Danmarks Matematiklærerforening har udarbejdet undervisningsmaterialet. Målet med undervisningen er at få privatøkonomi til at stå klart på lystavlen hos de ældste elever i grundskolen.

Elever har fået lektioner i privatøkonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce