Ekspert er sikker: Ulv er på spil i Brørup

Ulven i Brørup. Ifølge ekspert Kent Olsen er den formentlig i Brørup ved et uheld og her på vej væk. Foto: Kristina Hansen

Ekspert er sikker: Ulv er på spil i Brørup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brørup: En ulv blev onsdag morgen set på et grønt område nær børnehave i Brørup. Det fortæller TV SYD.

En forbipasserende bilist nåede at tage et foto af ulven, der gik rundt på et grønt område nær en børnehave.

- Det er en ulv!, siger Kent Olsen, forskning- og samlingschef på Naturhistorisk Museum i Aarhus, til TV SYD, da han har studeret fotoet.

Han er ansvarlig for den nationale overvågning af ulv i Danmark for Miljøstyrelsen.

På vej væk

Billedkvaliteten er rigtig god, og han bedømmer, det helt klart er en ulv.

- Man kan se, at det er en ulv på halen, hovedets stilling, tegninger i pelsen, ørene og hele kropsholdningen. Der er ikke noget, som ikke passer med en ulv, siger Kent Olsen til TV SYD.

Ulveeksperten vurderer, at ulven er blevet overrasket i et uheldigt øjeblik. Den er fanget i en situation hvor den ikke er tryg. Det ser ud til, at den er kommet ind i Brørup ved et uheld, og nu er den på vej væk.

Det bekræfter Kristina Hansen fra Esbjerg, der spottede ulven, da hun onsdag morgen kom kørende i Brørup, og ulven løb ud foran hende.

- Det skete helt nøjagtigt klokken 8.24. Den så lidt forvirret ud, og jeg standsede bilen, fandt telefonen frem og tog billedet. Efter lidt tid forsvandt ulven på sti ved et grønt område nær Egeparken i Brørup, fortæller Kristina Hansen til TV SYD.

Ekspert er sikker: Ulv er på spil i Brørup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce