Ekspert: Kommunen kan ikke bare køre løs

Skovgårdsvej ved Vejen bliver ikke åbnet, selv om fristen for at klage over eksproprieringen nu er slut. Der vil gå mindst halvanden måned, anslår ekspert. Foto: Steen Rasmussen

Ekspert: Kommunen kan ikke bare køre løs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dr.jur. Frederik Waage, SDU, fastslår, at Vejen Kommune skal gennemføre en screening af Skovgårdsvej, før ekspropriationen kan gennemføres. Det vil forsinke genåbningen af vejen med mindst halvanden måned.

Formand for Vejen Kommunes tekniske udvalg Vagn Sørensen har tidligere givet udtryk for, at den spærrede Skovgårdsvej ville blive åbnet, efter fristen for at klage over ekspropriationen var udløbet, men sådan kommer det ikke til at gå.

Fristen er nu udløbet, men vejen er fortsat spærret, og det vil den være mindst halvanden måned endnu.

Ekspert i ekspropriationer, dr.jur. Frederik Waage, SDU, siger i en kommentar, at kommunen ikke bare kan fortsætte ekspropriationen, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet gårdejer Martin Lund Madsen ret i, at kommunen ikke har fulgt reglerne om at gennemføre en screening af miljøet.

- Der er den juridiske praksis på området, at der skal laves en screening, før der kan eksproprieres, siger Frederik Waage.

Han forklarer, at det ikke nødvendigvis behøver tage mange dage at lave en screening, men at screeningen derefter skal i høring i mindst fire uger. Det vil altså betyde, at screeningen først kan være på plads engang tidligst midt i april.

Om der også skal foretages en ny åstedsforretning, som Martin Lund Madsens advokater mener, vil Frederik Waage ikke give et bud på. Det kan i givet fald forlænge lukningen af vejen yderligere.

Udvalgsformand Vagn Sørensen er uenig med Frederik Waage. Han mener ikke, klagenævnets afgørelse om Martin Lund Madsens klage sætter eksproprieringen på pause, og måske gør det nødvendigt at gennemføre en ny åstedsforretning.

Martin Lund Madsen har desuden klaget til Vejdirektoratet over selve den nye ekspropriation med krav om, at klagen har opsættende virkning.

Vagn Sørensen oplyser, at kommune ser tiden an, til Vejdirektoratet har taget stilling til, om klagen har opsættende virkning.

- I øvrigt har jeg aldrig sat dato på, hvornår vejen genåbner. Jeg har hele tiden sagt så hurtigt som muligt, siger Vagn Sørensen.

Ekspert: Kommunen kan ikke bare køre løs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce