Efterårsferien byder på masser af børnekultur

Da Vejen Kommune sidste år inviterede til "Børnekultur på Tværs", myldrede det med børn i Vejens bymidte, og mange havde taget deres bedsteforældre og/eller forældre med. Arkivfoto

Efterårsferien byder på masser af børnekultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen Kommune betaler igen i år for arrangementet "Børnekultur på Tværs". Det betyder, at Vejen midtby tirsdag i efterårsferien bugner af spændende aktiviteter, afviklet i børnehøjde.

VEJEN: Tirsdag den 15. oktober fra klokken 9.30 til 15 afvikles arrangementet "Børnekultur på Tværs" i Vejen, og deltagerne er blandt andet biblioteket, Knudepunktet, museet, musikskolen, spejderne i Gesten, Vejen Kirke, Jels Vikinger, Vejen Idrætscenter og nogle af byens forretninger.

Kommunen betaler buskørsel, så børn fra alle kommunens børneinstitutioner kan blive fragtet gratis til og fra Vejen, og aktiviteterne planlægges i et samarbejde mellem kommunen og nogle frivillige.

Grethe Brinch Knudsen, tovholder på projektet, oplyser, at det er et stort arbejde at planlægge og afvikle det hele.

Men det er arbejdet værd, mener hun.

- Det er skønt at opleve den store glæde, børnene har ved at deltage. Sidste år var første gang, vi afviklede arrangementet, og der kom masser af børn. Alene på museet var der 400 børn. Mange bedsteforældre kiggede forbi med deres børnebørn, og da jeg sidste år vinkede farvel til de børn, som kom herind med bus, blev jeg helt glad i maven af at fornemme børnenes begejstring, fortæller Grethe Brinch Knudsen.

Da jeg sidste år vinkede farvel til de børn, som kom herind med bus, blev jeg helt glad i maven af at fornemme børnenes begejstring.
Grethe Brinch Knudsen, tovholder på "Børnekultur på Tværs"

Børnene kan vælge

Programmet opbygges, så forskellige aktiviteter foregår flere steder samtidigt - men med gentagelse.

Det betyder, at børnene frit kan vælge, hvor de begynder, og om de vil prøve det hele eller nøjes med udvalgte aktiviteter.

Aktiviteterne er gratis, og der er som udgangspunkt ikke et tema.

Nogle forretninger har også lavet aktiviteter for børnene, og tager man en tur med det lille tog, der i dagens anledning fragter børnene rundt i byen, kan man lytte til en guide, som fortæller hvilke forretninger, der deltager.

Efterårsferien byder på masser af børnekultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce