Efter alvorligt styrt i lørdags: Speedwayvenner samler ind til Martin Steen

Speedwaykøreren Martin Steen Hansen (i midten), som kom alvorligt til skade i et styrt i lørdags, i ryttergården på Moldow Speedway Arena i Holsted ved et tidligere løb. Foto: Steen Rasmussen

Efter alvorligt styrt i lørdags: Speedwayvenner samler ind til Martin Steen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christine Porsholt Andreasen, Brørup, og Kristian Kedde Grue har taget initiativ til en indsamling til den kvæstede speedwaykører.

HOLSTED: - Tænker familien får nogle ret store udgifter efter hans ulykke.

Sådan fortæller Christine Porsholt Andreasen, Brørup, om baggrunden for, at hun sammen med Kristian Kedde Grue har igangsat en indsamling til den 21-årige speedwaykører Martin Steen Hansen, Holsted, som blev hårdt kvæstet i et styrt på speedwaybanen i Grindsted i lørdags.

- Vi har lavet en indsamling til fordel for Martin, som har brækket ryggen i et styrt til træning i Grindsted, og vi ønsker at hjælpe. Man sender til min Mobilepay på 81747877 og skriver MSH i feltet. Har man ikke Mobilepay, kan man få mit kontonummer ved at sende en SMS eller skrive til mig på facebook. Når vi ved mere om Martins situation, overbringer vi beløbet og et kort med navne på alle bidragydere.

- Vi synes, de fortjener en hånd. Det er en fantastisk familie, som gør så meget for andre, siger Christine Porsholt Andreasen.

I den seneste opdatering fra Odense Universitets Hospital skriver Martin Steen Hansens forældre, Susanne og Rudi Steen Hansen:

"Endnu en dag på OUH, men med masser af god energi og positivitet. Martins gode fysik er kommet ham til gode, og han er nu ude af respirator og bliver senere i dag flyttet fra NIA til rygafdelingen - stadig her på OUH foreløbigt. Vi snakker med ham, og hans vågne perioder bliver længere og længere. Der er stadig en stejl bakke, som Martin skal op ad, men ingen tvivl om, at han nok skal klare det.

Tak for alle hilsner og tanker til hele familien. Vi er sikre på, at Martin sætter pris på hver en tanke og vil læse dem med påskønnelse, når han på et tidspunkt bliver klar til det."

Efter alvorligt styrt i lørdags: Speedwayvenner samler ind til Martin Steen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce