Der er altid noget at gøre for de frivillige

Et af de projekter, som de frivillige er i gang med for tiden, er at lægge sten i et af de gamle blomsterbede. Her skal der senere være en lille udendørs udstilling. Foto: Dorthe Andresen

Der er altid noget at gøre for de frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver onsdag formiddag mødes en gruppe på otte-ti frivillige på Wellings Landsbymuseum for at være med til at sætte i stand og vedligeholde det gamle, særprægede museum.

Mejlby: Uden at fornærme nogen, så kan man vist roligt slå fast, at Wellings Landsbymuseum, der ligger i Mejlby ved Lintrup, nok er et af landets mest særprægede museer.

I museet kan man sagtens få timer til at gå med at gå på opdagelse i en lille landsby fra omkring år 1900.

Museet er opkaldt efter Søren Welling, der var en samler hele sit liv. Han har alene bygget museet, og han brugte kun genbrugsmaterialer, som han selv havde indsamlet rundt omkring.

Byggeriet begyndte i 1973, og det fortsatte, indtil Søren Welling døde i 1996. Han blev bisat fra sin egen kirke, som han byggede som en del af museet.

Folmer Pedersen, forrest, og Asbjørn Pedersen ved en lille gårdsplads, der er blevet lavet inde i en af laderne. Foto: Dorthe Andresen
Folmer Pedersen, forrest, og Asbjørn Pedersen ved en lille gårdsplads, der er blevet lavet inde i en af laderne. Foto: Dorthe Andresen

Frivillige kræfter

Nu, flere årtier efter Søren Wellings død, er der stadig fuld gang i museet. Flere frivillige sørger nemlig for, at der hele tiden bliver ryddet op rundt i de mange rum, så de kan tage sig bedst muligt ud for de besøgende, der lægger vejen forbi.

Nogle af de frivillige, der sørger for, at alt fungerer så optimalt som muligt, holder udstillingerne ved lige og sætter gang i nye projekter, mødes hver onsdag formiddag.

Denne onsdag indledes ganske fredeligt med kaffe, rundstykker tilsat hyggesnak, inden herrerne tager arbejdshandskerne på og går i gang med et af denne onsdags projekter - lægning af sten i et gammelt blomsterbed, hvor der senere vil komme en lille udendørs udstilling.

En af de frivillige, der er i gang, er Jens Christian Lau. Han har været en del af gruppen de seneste halve års tid.

- Jeg begyndte herude med at sortere flintsamlingen og få den sat i orden, fortæller Jens Christian Lau.

Bent Andersen har været mand for at sætte hylderne op i det hjørne, hvor besøgende fremover kan se en udstilling af forskellige historiske brødmaskiner. Foto: Dorthe Andresen
Bent Andersen har været mand for at sætte hylderne op i det hjørne, hvor besøgende fremover kan se en udstilling af forskellige historiske brødmaskiner. Foto: Dorthe Andresen

Et kæmpe plus

At der findes frivillige, som har både tid og - ikke mindst - lyst til at yde en indsats, bliver der sat stor pris på.

- Det er et kæmpe plus for museet, at vi har de frivillige. Og de kommer alle troligt hver eneste onsdag, siger Thomas Sørensen, der er en af de frivillige - og tillige formand for Wellings Landsbymuseums bestyrelse.

For museet er stort og rummer uanede mængder af ting, som Søren Welling har fået samlet sammen, så det kan godt tage lidt tid, når rum efter rum, hjørne efter hjørne skal tjekkes efter og indrettes pænt.

Derfor er der brug for alle de hænder, der er - og der er også plads til flere frivillige på holdet, hvis man har tid og lyst til at være med til at gøre en forskel og være med til at bevare et af de mest særprægede museer i landet.

De helt store sten er ikke sådan at flytte med, men med hjælp fra en traktor bliver de flyttet. På billedet er det Thomas Sørensen og Aksel Andersen, der er i gang med lidt af dagens dont. Foto: Dorthe Andresen

Plads til flere

Den yngste af onsdagens frivillige er 65 år, men ellers har størstedelen af de frivillige rundet de 70 år.

- Og vi vil gerne have flere med, så der er et godt flow, siger Thomas Sørensen, der tilføjer, at de frivillige kræfter supplerer hinanden godt.

- Nogle kan lidt forskelligt, og vi har blandt andet også en tidligere murer og en tømrer, fortæller Thomas Sørensen.

Fælles for dem alle er dog, at de hygger sig i hinandens selskab, ligesom der også er plads til et godt grin og venskabelige drillerier.

Og kommer man forbi en dag, hvor der er gang i det frivillige arbejde, så tager de sig helt sikkert også tid til at fortælle sjove anekdoter og røverhistorier.

Bent Andersen og Asbjørn Pedersen i et håndværkerhjørne. Det gamle værktøjsskab, som Bent Andersen står foran, er blevet skænket museet af snedkerfirmaet Brdr. Dalsgaard i Brørup. Foto: Dorthe Andresen

Steffen Petersen, billedet, sørger sammen med Bent Sørensen for, at museets have tager sig flot ud. Foto: Dorthe Andresen
Steffen Petersen, billedet, sørger sammen med Bent Sørensen for, at museets have tager sig flot ud. Foto: Dorthe Andresen
Jens Christian Lau har det seneste halve års tid været en af de frivillige på Wellings Landsbymuseum. Foto: Dorthe Andresen
Jens Christian Lau har det seneste halve års tid været en af de frivillige på Wellings Landsbymuseum. Foto: Dorthe Andresen
Nogle af museets frivillige tager lige bestik af situationen, inden de skal i gang med at lægge sten i det gamle blomsterbed. Foto: Dorthe Andresen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce