Den tjener sig selv bedst, som tjener andre

Marianne Würtz og Finn Heiredal er stormestre i henholdsvis søsterlogen og brødrelogen med hjemsted i Odd Fellow-bygningen i Plantagevej. Foto: Jørgen Schultz

Den tjener sig selv bedst, som tjener andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odd Fellow-logen fylder 200 år. I Vejen har logen været i aktivitet siden 1971, og jubilæet markeres med åbent hus samt en fest for logens brødre og søstre.

Vejen: Da den engelske emigrant Thomas Wildey i april 1819 stiftede Odd Fellow Ordenen i Baltimore i USA, havde han formentlig ikke den fjerneste anelse om, at ordenen ville blive en verdensomspændende organisation.

Fredag den 26. april kan Odd Fellow verden rundt markere 200 års-jubilæet. Det vil også være tilfældet i Vejen, hvor der er inviteret til åbent hus på selve dagen.

I Vejen er Odd Fellow Ordenens historie noget kortere. Den 23. oktober 1971 blev Loge nr. 92 Kongeaa stiftet - udelukkende for mænd. I dag tæller logen 79 brødre, efter at der for kort tid siden er kommet to nye brødre med.

Jubilæet
Åbent hus-arrangementet i Odd Fellow-bygningenen, Plantagevej 6, Vejen, foregår fra klokken 19-21 fredag den 26. april.I anledning af 200 års jubilæet for uddeler Odd Fellow Ordenen lørdag den 27. april rundt i hele landet donationer til humanitære formål. I Vejen uddeles der 45.000 kroner.
Brødrelogen blev stiftet i 1971. Kæden med de tre ed symboliserer venskab, kærlighed og sandhed. Foto: Jørgen Schultz
Brødrelogen blev stiftet i 1971. Kæden med de tre ed symboliserer venskab, kærlighed og sandhed. Foto: Jørgen Schultz
Foto: J.Schultz

64 søstre

Odd Fellow har dog i Vejen også en loge for kvinder: Søsterlogen nr. 71 Modersmålet i Vejen. 64 søstre tæller logen. Hovedkvarteret for begge loger er logebygningen på Plantagevej 6 i Vejen.

- Her mødes vi i brødrelogen hver uge fra september til midt i maj. Det foregår hver mandag med en fast dagsorden i logesalen og afslutning med fællesspisning og samvær. Vi er alle ens klædt i sort jakkesæt og hvide skjorter. Sådan har det altid været, for gennem den ene påklædning er der ingen forskel på, hvem vi er, og hvad den enkelte beskæftiger sig med. Her er alle lige, fortæller overmester Finn Heiredal.

Værdifulde principper

Det overordnede formål med ordenen er at lære medlemmerne om grundprincipperne for venskab, næstekærlighed og sandhed. Det er principper, der er værdifulde at have med, når der indgås et samvær med andre, uanset om det er hjemme i familien, med naboer, i foreningslivet eller på arbejdspladsen.

- Principperne og levereglerne har ikke ændret sig gennem de mange år. Fire regler kan det skæres ned til. Vi besøger de syge, vi begraver de døde, hvor opdrager de forældreløse, og vi er der for dem, der har det svært. Men rigtig meget i vort samfund har forandret sig, og lige nu ser vi vel et samfund med megen egoisme, tilføjer Finn Heiredal.

Overmester i søsterlogen er Marianne Würtz. Lige som i brødrelogen sidder overmestrene to år. Forud er gået to år som undermester, og der afsluttes med to år som fungerende eksmester. Søsterlogen afvikler møder hver anden uge.

I Vejen er søsterlogen i særdeleshed kendt for afviklingen af den årlige julestue i Odd Fellow-bygningen.

- Det er en af de store arrangementer, og vi har gennem årene gennem overskuddene kunnet donere omkring en halv million kroner til lokale formål. Det er en stor glæde at kunne hjælpe andre, fortæller Marianne Würtz.

Også brødrelogen uddeler økonomiske midler - og er eksempelvis også med til at støtte landsdækkende til et hospice samt til en børnefond for svagt stillede.

Optagelsen af nye

Det er ikke muligt at søge optagelse i Odd Fellow-logerne. Man bliver foreslået. Når en potentiel ny broder eller søster er foreslået, vil vedkommende bliver inviteret til at deltage i et møde, og desuden bliver der et besøg hjemme i familien, fordi det er vigtigt at have opbakning fra baglandet.

Søsterlogen har netop optaget tre nye søstre.

Begge loger mødes lejlighedsvis med logerne i nabobyer. Som ordensmedlem er der adgang til et stort netværk af søstre og brødre, der ikke er begrænset af brancher, status, religion eller politik. Gennem det nære fællesskab er der grobund for livsvarige venskaber.

Netop venskaber er det ene af tre kædeled. De to øvrige er kærlighed og sandhed.

Den tjener sig selv bedst, som tjener andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce