Christoffer kokkererede sig på landsholdet

Christoffer Bro, der bor i Skodborg og til daglig styrer køkkenet på Designskolen i Kolding, har fået en plads på det danske cateringlandshold. Foto: Dorthe Andresen

Christoffer kokkererede sig på landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det danske cateringlandshold, der vandt bronze ved VM i Luxembourg i 2018, har udpeget det hold, der skal forsøge at hente medaljer ved OL i 2020 i Tyskland. Et af de nye ansigter på landsholdet er Christoffer Bro Christensen fra Skodborg.

Skodborg: - Det er ikke helt gået op for mig endnu.

Sådan siger 28-årige Christoffer Bro Christensen, der bor med sin familie i Skodborg - kæresten Anne Katrine og børnene Malte på fem år og Tilde på et år.

Christoffer Bro Christensen er uddannet kok, og til daglig er han køkkenchef på Designskolen i Kolding - og det, der endnu ikke helt er gået op for ham, er at han har fået en plads på det danske cateringlandshold, der skal repræsentere de danske farver, når der i februar 2020 holdes OL for cateringlandshold i Stuttgart i Tyskland.

Cateringlandsholdet har fået seks nye ansigter. Fra venstre er det Rasmus Bundgaard, Oliver Knudsen, Christoffer Bro Christensen, Christian Simonsen, Lasse Nørgaard og Sofie Nielsen. Pressefoto
Cateringlandsholdet har fået seks nye ansigter. Fra venstre er det Rasmus Bundgaard, Oliver Knudsen, Christoffer Bro Christensen, Christian Simonsen, Lasse Nørgaard og Sofie Nielsen. Pressefoto

Audition i Odense

For at blive udtaget til cateringlandsholdet, skal man igennem en ansøgningsfase - og til sidst en audition. Først herefter bliver det afgjort, hvem der har gjort sig fortjent til en plads på landsholdet.

Så nerverne sad uden på kokketøjet, og sveden piblede frem på panden af de kokke, der var blevet udtaget til audition på cateringlandsholdet. En audition, der fandt sted på Cookery i Odense.

Og én af kokkene var altså Christoffer Bro Christensen fra Skodborg.

Hvilke retter, der skulle kreeres til audition, vidste deltagerne ikke på forhånd. For sløret for, hvilke ingredienser, der ville være til rådighed, blev kun løftet en lille smule.

- Vi fik at vide, at der er en økologisk kylling og noget indmad og grøntsager, så vi var lidt på bar bund, fortæller Christoffer Bro Christensen, der ikke havde øvet sig ret meget på forhånd.

- Nej, jeg havde ikke øvet ret meget, for det var svært, når jeg ikke anede, hvad jeg havde at arbejde med, siger Christoffer Bro Christensen og tilføjer, at det måske ville have været en hæmsko, hvis han havde øvet med nogle ting, som så slet ikke ville være en mulighed til selve auditionen.

Om det var den rigtige beslutning, er ikke til at vide, men faktum er, at det lykkedes Christoffer Bro Christensen at lave så god mad, at han blev udtaget til landsholdet.

- Det gik skidegodt, kommer det fra Christoffer Bro Christensen, der nok havde drømt om at komme videre.

- Men jeg havde ikke turde håbe på det, siger Christoffer Bro Christensen, der både har sin arbejdsgivers og families opbakning til at bruge den ekstra tid, det kræver, på landsholdstræningerne.

Nu skal der øves

For selvom det først er i februar næste år, at der skal dystes til OL i Tyskland, så går forberedelserne allerede i gang om små 14 dage.

- Vi skal mødes den 24. februar, hvor vi gør klar til, hvilken menu, vi skal lave til OL, og så er der flere træninger i løbet af året, fortæller Christoffer Bro Christensen, der inden han begyndte som køkkenchef på Designskolen havde arbejdet fem år hos Hotel Skibelund Krat.

Christoffer Bro Christensen regner med, at han og resten af cateringlandsholdet skal mødes og træne 25-30 gange i løbet af året, så de kan være så godt som muligt forberedt til OL.

Christoffer kokkererede sig på landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce