!DOCTYPE html> Carl Holsts aften på Rødding Højskole | Vejen | jv.dk

Carl Holsts aften på Rødding Højskole

125 tilhørere var med, da Carl Holst besøgte Rødding Højskole.

Carl Holsts aften på Rødding Højskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødding: Højskolens elever og gæster - i alt 125 deltagere - havde valgt at tilbringe en aften med politikeren Carl Holst til en snak om hans nye bog "Carl - prisen for et liv i politik".

Hovedpersonen selv har tilbragt en stor del af sin opvækst på højskolen. Carl Holst er nemlig selv højskolebarn og er født og opvokset i Rødding, hvilket er en af de mange ting, man kan læse om i hans bog.

Carl Holst holdt oplæg med udgangspunkt i sin bogs indhold og tilblivelse, hvor man bl.a. får et indblik i hans opvækst og tidlige start i Venstres politik. Men Holst fortalte også om bogens primære fokus; nemlig de mange sager, som ramte ham kort efter, han blev udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde i 2015.

Særligt lagde Carl Holst vægt på, hvor svært det er at overkomme en dom, når den først er fældet af medierne. Efter oplægget var der stor spørgelyst til det lokale folketingsmedlem, bl.a. om Holsts syn på pressen og demokratiet i kølvandet på sin tur i mediekarrusellen. Her argumenterede Holst for, at en fri uafhængig presse er en af grundforudsætningerne for demokratiet, og at en faldende tillid til pressen hurtigt kan afføde en faldende tillid til demokratiet og føre til politikerlede.

Men hvis man spørger Carl Holst om prisen for hans politiske liv har været for høj, så svarer han stadig, at prisen har været det hele værd, om end han gerne ville have været nogle af oplevelserne foruden.

Carl Holsts aften på Rødding Højskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce