Byrådsflertal kritiseres for et nej til energiparken

Det blev et hurtigt nej til projektet med fire vindmøller og et solcelleanlæg i Holsted, da byrådet skred til afstemning tidligere på ugen. Foto: Colourbox

Byrådsflertal kritiseres for et nej til energiparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både fra Christiansborg og fra borgere lyder der kritiske røster, efter at et flertal i Vejen Byråd besluttede at afvise yderligere detailplanlægning af planer om vindmøller og solcelleanlæg i Holsted Energipark.

Vejen Kommune: Planer om vindmøller i Vejen Kommune er reelt lagt i graven, efter at et flertal i Vejen Byråd tidligere på ugen sagde nej til at sætte gang i en detailplanlægning af projektet med vindmøller samt solcelleanlæg i Holsted Energipark.

Flertallets beslutning har medført kritik, og de kritiske røster lyder både fra Christiansborg og fra borgere.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Troels Ravn kalder flertalsbeslutningen for et stort tilbageslag for den grønne omstilling i Vejen Kommune.

- Vi har i Folketinget besluttet at give kommunerne stor frihed, når det kommer til at opstille vindmøller. Men med det følger altså også et ansvar for at levere varen. For vi har brug for fortsat at bygge nye vindmøller på land, hvis vi skal leve op til vores grønne ambitioner. Derfor kan det ikke nytte noget, at Vejen kommune bare dropper planerne. Det sætter jo hele den model, vi har i dag, under pres.

For vi har brug for fortsat at bygge nye vindmøller på land, hvis vi skal leve op til vores grønne ambitioner. Derfor kan det ikke nytte noget, at Vejen kommune bare dropper planerne.
Troels Ravn, folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Processen kortsluttet

Troels Ravn understreger, at opstillingen af vindmøller selvfølgelig skal ske i respekt for de mennesker, der bor tæt på de nye møller:

- Det er selvfølgelig vigtigt, at man inddrager lokalområdet og at opstillingen overholder de regler, der gælder på området. Men her var netop et projekt, som levede op til reglerne. Hvis ikke det kunne realiseres, så har jeg svært ved at se, hvad der så er godt nok.

Derfor er det også problematisk, når et snævert flertal i byrådet kortslutter processen på nuværende tidspunkt. Så mener jeg ikke, at man lever op til den tillid, vi fra Folketingets side har vist kommunerne.

Troels Ravn håber, at Vejen Kommune vil ændre holdning. Men det haster, for ellers risikerer tilliden til Vejen som en grøn kommune at lide et knæk

Også fra borgerside er der betydelig kritik. På jv.dk lyder det således fra Paul W. Dall:

- Hvor vil de få strømmen fra, når de engang vågner op. Vindmøllestøj bliver der ikke noget af, for den overdøves af motorvejen.

Svar til børnebørnene

Jens Peter Hansen: - Hvad vil Egon Fræhr, Vagn Sørensen, Malene Kaisen Nielsen, Claus Kulmbach, Morten Thorøe, Henny Schøler og Henning Aaskov sige til deres børnebørn, når de bliver spurgt: Hvorfor gjorde I ikke noget?

Den kritik svarer viceborgmester, Morten Thorøe (V), på: - Som liberal tager jeg ansvar for dem der bor i lokalområdet. Der mener jeg, at man som lokalpolitiker bør fokusere. Jeg ønsker ikke at påføre mange mennesker de gener og den utryghed, som kæmpevindmøller påfører folk.

Og til mine børnebørn vil jeg sige: Jeg gjorde noget for dem, der havde stemt på mig. Og så vil jeg fortælle om nogle af alle de andre klimatiltag, som vi har gennemført - og kommer til at gennemføre i de kommende år.

Det svar fik Lajla og Jørgen Bruun til tasterne:

- I sidste byrådsperiode stemte du for Vejen Kommunes administrationsgrundlag. Der lå et projekt på byrådets bord forleden, som lå inden for rammerne af administrationsgrundlaget. Du valgte alligevel at afvise projektet. Hvordan vil du forklare dem, der stemte på dig, at du alligevel ikke mente det med administrationsgrundlaget?

Byrådsflertallet møder dog også forståelse på jv.dk:

Peter Jensen: - Hvor er det det godt, der bliver sat en stopper i for de store vanvittige vindmøller. Når man bor i nærheden af sådan et monstrum, så ønsker man aldrig, at der rejses flere vindmøller.

Byrådsflertal kritiseres for et nej til energiparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce